Stigende coronasmittetal i den første uge i det nye år satte sit præg på nyhedsstrømmen. Hillerød havde problemer med at overholde pasningsgarantien og skrev til epidemiudvalg og minister, og svaret var en anerkendelse af, at pasningsgararantien ikke altid kan overholdes.
Randers og Aalborg ville også coronateste 0-klasserne, smitten steg også blandt de ældre, og Billund efterlyste frivillige varme hænder for syge ansatte, mens Odsherred Byråd vedtog en opfordring om coronapas og test til møderne.
De mange møder vil politikerne i Ikast-Brande samle på én dag, mens der til gengæld ikke bliver flere møder i Slagelse for kommunaldirektør Frank E. Andersen, der blev indstillet til fyring efter byrådets nye konstituering.
Arbejdsløsheden faldt i ugen, der gik. Det gør det svært at finde medarbejdere, og Favrskov gik utraditionelle veje for at løse det problem.
Det var også ugen, der afslørede, at kun tre kommuner, Aarhus, Struer og Halsnæs, havde rettet op på ulovlig tilbageholdelse af kontanthjælp.
Og endelig var det ugen hvor 100 flere ladestandere til el-biler så dagens lys i København, og hvor Ishøj planlægger at sikre borgernes cykler mod tyveri med nye cykelstativer.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.