21 sundhedsfællesskaber skal referere til fem nye sundhedsforvaltninger under en overordnet myndighed, Sundhedsvæsen Danmark, der samlet erstatter regionerne. Men hvordan ser det ud med det demokratiske element? Regeringen møder kritik for at fjerne det folkevalgte led i sundhedsvæsenet. Her er et overblik over, hvad vi ved indtil videre.
Regeringen foreslår, at de nuværende 205 folkevalgte regionsrådsmedlemmer erstattes af i alt 36 statsligt udpegede bestyrelsesmedlemmer, som fordeler sig i Sundhedsvæsen Danmark og fem sundhedsforvaltninger. Dertil kommer bestyrelserne i de 21 sundhedsfællesskaber, som ifølge regeringens udspil reelt vil skulle stå uden beslutningskompetence, men kan i stedet indstille beslutninger til sundhedsforvaltningerne og Sundhedsvæsen Danmark.
Kritikken fra blandt andre oppositionen lyder, at styringen af sundhedsområdet på den måde centraliseres og at der sløjfes et politisk lag, men statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) mener ikke, at det folkevalgte led forsvinder.
- Hvis du stemmer til kommunevalget i det nye Danmark, så stemmer du på nogle politikere, som fremadrettet får større og større ansvar for sundhed, siger statsministeren til radioprogrammet Slotsholmen på P1.
Sundhedsvæsen Danmark
Regeringens konstruktion betyder, at regeringen selv, helt konkret sundhedsministeren, vil skulle udpege hele bestyrelsen for Sundhedsvæsen Danmark. Den skal ifølge regeringen bestå af 11 medlemmer, hvoraf fem skal være bestyrelsesformændene for sundhedsforvaltningerne.
Regeringen har allerede foreslået, at de fem nuværende og folkevalgte regionsrådsformænd får posterne som formænd i de fem sundhedsforvaltninger. Et medlem skal være fra en patientorganisation, et medlem skal være bestyrelsesformand og de resterende fire skal udpeges på baggrund af forskellige kompetencer. Det er ikke i udspillet nærmere beskrevet, hvem der kan udpeges som bestyrelsesformand.
Det fremgår ikke af udspillet til sundhedsreformen, hvor længe bestyrelsen for Sundhedsvæsen Danmark skal sidde og efterfølgende udpeges af sundhedsministeren. Sekretariatet vil skulle ligge i Aarhus.
De fem sundhedsforvaltninger
Bestyrelsen i de fem sundhedsforvaltninger, der altså er forankret i Sundhedsvæsen Danmark, skal bestå af seks medlemmer: en formand, som også indgår i bestyrelsen for Sundhedsvæsen Danmark, et medlem, som udpeges efter indstilling fra kommunerne og et medlem, som udpeges efter indstilling fra patientforeninger. De resterende tre medlemmer skal udpeges på baggrund af forskellige faglige eller erfaringsmæssige kompetencer i relation til sundhedsområdet.
Alle medlemmer udpeges også her af sundhedsministeren. På den måde skal den praktiske, lokale erfaring fra sundhedsforvaltningernes arbejde indgå i det nationale beslutningsorgan Sundhedsvæsen Danmark, lyder regeringens argument. Forvaltningerne skal sikre sammenhæng mellem Sundhedsvæsen Danmark og de 21 sundhedsfællesskaber.
Samtidig skal sundhedsforvaltningerne implementere de beslutninger, der politisk er truffet på nationalt niveau. Forvaltningerne skal ifølge regeringen overtage regionernes hovedsæder i Aalborg, Viborg, Vejle, Sorø og Hillerød. Bestyrelsen skal sidde i tre-års perioder.
De 21 sundhedsfællesskaber
Det er kun de mellem otte og 15 repræsentanter i de 21 nye sundhedsfællesskaber, der ikke udpeges af ministeren - de udpeges af de respektive aktører som praktiserende læger, akutsygehuse og kommuner. Fællesskaberne skal fungere på et fagligt og politisk niveau.
Det faglige niveau vil bestå af fire repræsentanter fra sygehusene, mindst en af dem fra akutsygehusets direktion og en fra den regionale psykiatris direktion. Almen praksis vil få to repræsentanter, og kommunerne skal deltage med én repræsentant hver.
På det politiske niveau vil sygehuse deltage med et medlem, som også sidder i sundhedsforvaltningens bestyrelse, den administrerende direktør for akutsygehuset og for psykiatrien i fællesskabet. De resterende sygehuse vil også have en repræsentant, almen praksis vil igen have to, og kommunerne hver en borgmester og en relevant udvalgsformand. På formandsposten for det hele skal der sidde en repræsentant for akutsygehuset.
Den opbygning betyder ifølge regeringen, at de 21 nye sundhedsfællesskaber skal overtage opgaverne fra regionernes 21 nuværende sundhedskoordinationsudvalg og erstatte arbejdet med regionale sundhedsaftaler. De nye sundhedsfællesskaber, som lægger sig tæt op ad den samme struktur, som de allerede eksisterende fællesskaber har, vil ikke have selvstændig beslutningskompetence, men i stedet få indstillingsret. Derfor bliver det sundhedsforvaltningernes bestyrelser og kommunalbestyrelser, der skal træffe de endelige beslutninger.
'Sundhedsfællesskaberne vil ikke have driftsansvar for konkrete indsatser, som vil være placeret hos enten sundhedsforvaltningen eller kommunerne. Sundhedsfællesskaberne har som hovedregel ikke en selvstændig beslutningskompetence med hensyn til tilrettelæggelsen af opgaveudførelsen i sundhedsforvaltningen og kommunerne', lyder det i regeringens udspil.
De nye sundhedsaftaler, som regionsudvalgene indgår senest 1. juni i år, og som gælder fire år, vil derfor gælde efter indførelse af sundhedsfællesskaber- og forvaltninger, hvis regeringens forslag til reform får politisk opbakning i Folketinget. Kommunalbestyrelser og sundhedsforvaltninger kan dog herefter opsige aftalerne, fremgår det i udspillet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
