Reglerne på vej for bindende kommunale folkeafstemninger

Kommunale folkeafstemninger er en sjældenhed, og indtil sidste sommer har de kun kunnet være vejledende, men en ændring af kommunernens styrelseslov og den kommunale valglov har åbnet for bindende folkeafstemninger, og Indenrigsministeriet er nu på trapperne med de nødvendige bekendtgørelser for den praktiske afvikling.

Indførelsen af muligheden for bindende kommunale folkeafstemninger er resultat af en aftale mellem regeringspartierne Venstre, Liberal Alliance og De Konservative samt Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Da lovændringen blev vedtaget, stemte yderligere Enhedslisten, Alternativet og SF for, mens De Radikale som eneste parti stemte imod.

Fire bekendtgørelser er i høring: en om stemmesedler og brevstemmemateriale, en om bedømmelse af udfyldte stemmesedler og to vedrørende teknikaliteter for EU-borgere uden cpr-nummer.

Bekendtgørelsen om stemmesedler stiller ganske nøjagtige krav til, hvad der skal stå og ikke stå på en stemmeseddel til en bindende kommunal folkeafstemning, herunder også hvor og hvordan det skal stå, og i det hele taget hvordan en stemmeseddel skal se ud. Eksempelvis må stemmesedler ikke være hvide eller lyseblå, og hvis folkeafstemningen holdes samme dag som kommunal- og regionalvalg, må stemmesedlerne heller ikke være gule.

Tekstmæssigt skal kommunens navn fremgå sammen med datoen for folkeafstemningen og det spørgsmål, der stemmes om, samt naturligvis afkrydsningsfelter til ja og nej, alt efter nøje anvisninger på størrelse, placering og lignende. I paragraf 15 hedder det således, at 'alle de vandrette streger, der er nævnt i bekendtgørelsen, skal gå tværs over stemmesedlen eller brevstemmesedlen fra kant til kant', og paragraf 16 understreger, at 'intet ord eller bogstav og intet navn, tal eller tegn', der ikke udtrykkeligt er sanktioneret i bekendtgørelsen, må være 'påført nogen stemmeseddel eller brevstemmeseddel ved tryk eller skrift eller på anden måde'.

Bekendtgørelsen om bedømmelse af udfyldte stemmesedler ligner i store træk den eksisterende bekendtgørelse om bedømmelse at stemmesedler til landsdækkende folkeafstemninger med det samme hovedsigte, nemlig at der ikke må være udestående tvivlsspørgsmål om en stemmeseddel er gyldig eller ej, eller om der er stemt ja eller nej. Bekendtgørelserne er i høring frem til den 21. januar, og der sigtes efter, at de kan træde i kraft den 1. februar.

Se høringsmaterialet.