Lejre får vicekommunaldirektør fra Albertslund til slank direktion
Foto: Lejre Kommune

Lejre får vicekommunaldirektør fra Albertslund til slank direktion

Kristina Koch Sloth gør ny direktion i Lejre fuldtallig til februar.
21. DEC 2018 13.12

LEJRE: Den slankede tre-personers direktion i Lejre Kommune bliver fuldtallig til februar, når Kristina Koch Sloth tiltræder som vicekommunaldirektør. Hun kommer fra en stilling som direktør for børn, sundhed og velfærd i Albertslund Kommune.

Stillingen som vicekommunaldirektør er skabt ved at slå to tidligere direktørstillinger sammen. De blev ledige næsten samtidig, da Jan Dehn rejste til Hørsholm Kommune og  Hanne Stensen Christensen til Stevns Kommune.

Den nye direktion kommer herefter til at bestå. af kommunaldirektør Inger Marie Vynne og vicekommunaldirektørerne Henrik Nielsen og Kristina Koch Sloth

Kristina Koch Sloth er uddannet økonom, men har også for år tilbage været leder af Dansens Hus i København. På cv'er står tillige 11 år i Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning og senest små tre år som direktør for børn, sundhed og velfærd i Albertslund.

mk

 

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt