Hartling beklager nu Twitter-like - men det er ikke nok

KORT NYT13. DEC 2018 13.11

HOVEDSTADEN: I et brev til regionspolitikerne i Region Hovedstaden beklager koncerndirektør Svend Hartling nu, at han midt i debatten og beslutningerne om akutklinikker på Gentofte, Glostrup og Amager Hospital likede et tweet, der var kritisk over for den politisk vedtagne beslutning. Det skriver Berlingske.

'Det var uigennemtænkt', skriver han nu til politikerne og slår fast, at han naturligvis loyalt fører politiske beslutninger ud i livet. I første omgang fik Hartlings like på Twitter regionsrådsmedlem Hans Toft (K) til at bestille en redegørelse hos regionsrådets formand, Sophie Hæstorp (S).

Hans Toft, der har fået opbakning fra LA, K og DF, mener stadig, at regionsrådet bør 'udtrykke misbilligelse' overfor Svend Hartling, selv om han har beklaget. Og over for Berlingske uddyber han, at  koncerndirektørens udmelding 'på ingen måde giver en klar afgrænsning af ytringsfriheden for en koncerndirektør i Region Hovedstaden, der har et ledelsesmæssigt ansvar for mere end 40.000 ansatte'. Sagen bliver tirsdag fremlagt i regionsrådet.

ka

 



Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt