Efter folkeskolereformen: Kommuner måler mere på elever

Over to tredjedele af folkeskolers ledere oplever, at kommuner fastlægger indikatorer til opfølgning på elevers faglige niveau og trivsel. Det er næsten dobbelt så mange som før folkeskolereformen, lyder det i en ud af tre nye rapporter om folkeskolereformen, som VIVE, det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, har udarbejdet for Undervisningsministeriet.

Fire år efter implementeringen af reformen har VIVE i den nye statusrapport målt på skoleledernes oplevelse af, i hvor stor udstrækning kommuner sætter måleindikatorer til opfølgning på både elevers faglige niveau og elevernes trivsel. Det var en del af formålet med reformen at bruge såkaldt mål- og resultatstyring begge veje; både som instrument mellem stat og kommune og mellem kommune og skole.

Det sker blandt andet gennem handlingsplaner og kvalitetsrapporter, der beskriver forskellige faktorer som karaktergivning ved 9. klasseprøver, resultater af nationale tests, overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse og resultater af trivselsmåling. Alle faktorer, der viser, hvordan kommunen og skolerne lever op til de politiske mål, og som kommunalbestyrelsen skal udarbejde hvert andet år.

Og andelen af ledere, der oplever, at kommuner fastlægger indikatorerne, er altså steget gennem hele perioden. 38 pct. svarede således i 2011, at kommunen fastlagde indikatorer til det faglige niveau, mens det tal er steget til 67 pct. i 2018. Samme udvikling ses i målingen af elevernes trivsel, hvor tallet er steget fra 45 pct. i 2011 til 66 pct. i 2018.

Den samme tendens gør sig gældende for opfølgningen på målene, viser rapporten, for 'efter folkeskolereformen følger betydeligt flere kommuner op på de fastsatte mål for elevernes faglighed end før folkeskolereformen', som det lyder deri.

72 pct. af skolelederne svarer, at kommunen følger op på målene. I 2011 var det tal 44 pct. For trivslen er tallet 70 pct. i 2018 mod 37 pct. i 2015.