
ODENSE: En 40-årig kvinde blev tirsdag ved retten i Odense fundet skyldig i at true og chikanere en lang række offentligt ansatte, herunder i Fyns Politi, rådmand i Odense Kommunes Børn- og Ungeforvaltning Susanne Crawley (R) og hendes datter, byrådspolitiker Cæcilie Crawley (R), oplyser Fyens Stiftstidende. Hun fik et års ubetinget fængsel for trusler, omfattende chikane af offentligt ansatte, falske anklager og overtrædelse af tilhold.
Hun blev kendt skyldig i samtlige 28 forhold i anklageskriftet med den begrundelse, at lovovertrædelserne har været af omfattende karakter. Gennem mere end et år og fire måneder har hun mindst 135 gange taget chikanerende, truende eller krænkende kontakt over e-mail eller telefon til de offentligt ansatte.
Hun blev dømt efter en forholdsvis ny paragraf 119a, der skal sikre, at personer ikke kun kan straffes for at true eller overfalde offentligt ansatte, men også for at forfølge eller krænke dem i deres hverv. Ifølge Karoline Normann, formand for Advokatrådets Strafferetsudvalg, er Odense-sagen en af landets første paragraf 119a-sager.
Paragraf 119a stammer fra den såkaldte Respektpakke, som blå blok enedes om i maj 2016, og som også Socialdemokratiet stemte for.
Lovændringerne betyder blandt andet, at vold og trusler mod offentligt ansatte fremover straffes hårdere, hvis de finder sted i de offentligt ansattes fritid. Straffen i de tilfælde bliver på en tredjedel oven i det nuværende strafniveau, altså fx fire måneders fængsel mod de nuværende tre måneder.
Straffen skærpes også for kriminalitet rettet mod offentligt ansattes familiemedlemmer. Lovændringerne betyder også, at det bliver strafbart efter straffeloven at chikanere offentligt ansatte, eksempelvis ved at navngivne politibetjentes adresser, portrætbilleder og andre private oplysninger offentliggøres på en hjemmeside. Her bliver straframmen to års fængsel.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.