Mariagerfjord vil selv udstille skelet fra strandet hval

KORT NYT11. DEC 2018 11.39

MARIAGERFJORD: En sejhval, der fredag døde i Hobro Havn, efter at have svømmet halvanden uge i havnebassinet, bliver skåret op tirsdag og skal derefter fragtes til København.

Står det til Mariagerfjords borgmester Mogens Jespersen (V), skal hvalens skelet dog udstilles i kommunen, og han er allerede blevet kontaktet af en fond, som vil være med til at betale for udstillingen.

Statens Naturhistoriske Museum skal rense skelettet, og det er i sidste ende det museum, der sammen med Miljøstyrelsen afgør, om hvalen kan komme tilbage til Mariagerfjord Kommune. Museets hvalforsker Morten Tange Olsen er åben for muligheden.

Ritzau

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt