Kommunerne Aarhus, Aalborg, Esbjerg og Viborg er gået sammen om et forsøg på at skaffe sig kompensation for et stærkt faldende minus i det statslige tilskud til ledige. Tilskuddet er forskelligt fra kommune til kommune, og netop de fire kommuner - og også Odense - modtager væsentligt mindre, end de udbetaler.
Problemet skriver sig tilbage til 2009-2010, da den statslige Arbejdsformidling blev nedlagt og kommunerne overtog opgaven. Der fulgte i princippet penge med opgaven, dog på den måde at der dels blev taget hensyn til hver kommunes daværende grundvilkår, dels blev der indbygget et incitament i beregningsmodellen, så det var attraktivt for kommunerne at skaffe flest muligt i arbejde.
Det således udregnede beskæftigelsestilskud til kommunerne indgår i det kommunale udligningssystem, men er ifølge de fire kommuner 'ude af trit med virkeligheden' og 'bidrager til mere skæve finansieringsvilkår, selvom det modsatte var tiltænkt', hedder det i et brev fra de fire kommuners borgmestre til tre ministre, der har andel i sagen. Skævheden består i, at nogle kommuner kun får dækket omkring to tredjedele af deres udgifter til ledige, mens andre får næsten det dobbelte af, hvad de bruger.
Underfinansieringen opstår især ved omstændigheder, der forekommer i store centerkommuner i landsdelene, altså blandt andre de fire protesterende kommuner, men som nævnt også Odense. De fire kommuner havde sat deres lid til en bebudet udligningsreform, men den blev som bekendt ikke til noget. I stedet foreslår de nu en kompensationsordning 'efter samme princip som de øvrige kompensationer, der er indgået aftale om som følge af den manglende reform'.
I Odense har man ifølge Fyens Stiftstidende også interesseret sig for beskæftigelsestilskuddet og dets indvirkning på den kommunale økonomi, men indtil videre kun i form af udregninger og ikke politiske initiativer. De forskellige kommuner opgør deres tab over forskellige perioder, men udregnet over samme åremål (2012-2017) ser tallene således ud:
- ÷ 162 mio. kr. Esbjerg
- ÷ 172 mio. kr. Viborg
- ÷ 410 mio. kr. Odense
- ÷ 625 mio. kr. Aalborg
- ÷ 971 mio. kr. Aarhus
Tabene har været voksende gennem årene, fra 202 mio. kr. i alt for de fem kommuner i 2012 til i alt 544 mio. kr. i 2017. Af stigningen på 342 mio. kr. tegner alene de tre største kommuner Aarhus, Aalborg og Odense sig for 308 mio. kr. tilsammen.
I Aarhus ramte de manglende penge i år ekstra hårdt, fordi man i budgetlægningen havde indregnet en 'forventet' gevinst ved den udlingningsreform, der imidlertid udeblev. Forløbet fik økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) til at kritisere Aarhus Byråd for at operere med 'fantasimillioner'.
Netop økonomi- og indenrigsministeren er den ene af de tre ministre, som brevet fra borgmestrene i Aarhus, Aalborg, Viborg og Esbjerg kommuner er stilet til. De to andre er finansminister Kristian Jensen (V) og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).
Læs borgmestrenes brev til ministrene.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.