AARHUS: Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) skriver i et brev til Aarhus Kommune og tilsynsmyndigheden Ankestyrelsen, at ministeriet finder at 'det ikke er i overensstemmelse med bestemmelsen om, at budgettet skal være udtryk for det bedst mulige skøn over det kommende års udgifter og indtægter', når en kommunes budget udarbejdes ud fra politiske og taktiske hensyn.
Kritikken gælder budgettet for indeværende år, som sidste år blev besluttet under anvendelse af det der siden er blevet kaldt 'fantasimillioner', og bemærkningen er en henvisning til udtalelser fra Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) til Radio24syv og andre medier om, at man med budgettet ønskede at skabe et politisk pres.
Ministerens kritik baserer sig ifølge henvendelsen alene på et radiointerview, og det finder Aarhus Kommune så usædvanligt, KL nu inddrages i sagen. Det er ikke kun er Aarhus Kommune, der har budgetlagt med baggrund i forventningerne til en kommende udligningsreform endsige opererer med forudsætninger i forbindelse med budgetlægning, lyder begrundelsen fra kommunen.
Borgmesteren, der også er KL-formand bemærker tillige at han i interviewet nævner, at Aarhus Kommune 'opererer ud fra det bedst mulige bud på den samlede pakke af forudsætninger'.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.