HELSINGØR: I 2015 begyndte et nyt projekt i Helsingør, hvor folk kunne låne specialcykler i det såkaldte Cykelteket. Det var det første af sin slags i Danmark. Formålet var give folk kendskab til specialcyklerne, der kan gøre hverdagen nemmere, når man skal hente børn, cykle på job eller bare motionere. Man kunne eksempelvis låne ladcykler, sofacykler og folde-cykler i op til en uge af gangen. Men i 2018 lukkede biblioteket, fordi kommunen trak støtten - og nu sættes det til salg af Helsingør Kommune, skriver TV2 Lorry.
- Vi anfægter ikke, at det har været en god idé eller en succes, men det er et spørgsmål om, at vi må prioritere de midler, vi har i kommunen. Og der er ting, der har været vigtigere for os end Cykelteket, lyder det fra Henrik Møller, Socialdemokratiet, der er formand for Kultur- og Turismeudvalget i kommunen.
Helsingør Kommune, der startede projektet med Bicycle Innovation Lab, har over tre år lagt 1,3 mio. kr. i Cykelteket. Men selvom kommunen trækker tæppet væk under projektet, så kan det muligvis fortsætte. Det kræver blot, at nogen køber sig ind i Cykelteket. I den forbindelse har kommunen lavet en prioriteret liste over, hvordan man helst ser, at Cykelteket sælges. Allerhelst ønsker man, at en privat udbyder binder sig til at drive Cykelteket videre i Helsingør - og måske endda på samme sted. Den anden bedste løsning er at sælge Cykelteket som samlet pakke til en anden kommune eller offentlig institution. Den værste løsning er ifølge kommunen, at cyklerne sættes til salg enkeltvis.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.