Med 25.000 kr. i bonus pr. flygtning i job til den pågældendes kommune har Udlændinge- og Integrationsministeriet sendt for i alt 53,575 mio. kr. beskæftigelsesbonusser til fordeling mellem 94 kommuner.
Fire kommuner får ingenting, men ellers er mindste portion 25.000 kr. for en enkelt i job i Rødovre Kommune.
De fire er Struer, Ærø og Læsø kommuner, som ikke lykkedes med at få nogen i job i 2016, og bundskraberen Vallensbæk Kommune, hvor der var tre færre i job end året før. Fraregnet disse tre kom der i alt 2.143 flere flygtninge i job i 2016.
Topscorer er Aarhus Kommune med 2,2 mio. kr. for 88 flere beskæftigede i 2016 end i 2015. De øvrige i top-5 er Københavns Kommune med 1,9 mio. kr. for 76 nye i job, Odense med 1.625 mio. kr. (65), Slagelse med 1,575 mio. kr. (63) og Aalborg med 1,425 mio. kr. (57).
Af de 94 kommuner, der har fået bonus, har nøjagtig halvdelen fået 0,5 mio. kr. eller mere, mens den anden halvdel ligger lavere end det.
Fordelt på regioner tegner de 11 kommuner i Region Nordjylland sig for de færreste ekstra flygtninge i job (259) og dermed også det laveste bonusbeløb, 6,475 mio. kr. Gennemsnittet pr. kommune er er her 23 flere i job, det samme som for kommunerne i regionerne Sjælland og Syddanmark.
De 17 kommuner i Region Sjælland deler det næstlaveste bonusbeløb (9,6 mio. kr.) for i alt 384 flere i job, og i Region Syddanmark deler de 22 kommuner det største beløb på 12,750 mio. kr. for 510 nye i job.
Næsten det samme beløb (12,275 mio. kr.) henter kommunerne i Region Hovedstaden for 491 nye i job, men her er der 29 kommuner om det, og det bringer gennemsnittet ned på det laveste antal: 17 pr. kommune. Højeste gennemsnit præsterer Region Midtjylland med 26 nye i job pr. kommune, i alt 499 der udløser en bonus på 12,475 mio. kr. til deling blandt de 19 kommuner i regionen.
Se skema med tal for alle kommuner.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.