NORDFYN: Lodsejere ved Klinte Strand og Fjordmarken Vesterende, hvor Nordfyns Kommune har planlagt at omdanne markerne til vådområder, havde klart regnet med, at udvalget onsdag aften ville godkende, at planerne om de to vådområder skulle trækkes tilbage og tages af listen efter voldsomme protester fra lodsejere.
René Lundegaard (NB), som sidder med i udvalget, satte hælene i og brugte sin standsningsret. Det betyder, at beslutningen nu skal vendes i kommunalbestyrelsen på det førstkommende byrådsmøde den 15. december.

Både borgmesteren og udvalgsformanden er trætte af, at sagen endnu engang er sendt i byrådet.

- Jeg er overrasket. Og jeg synes, det er ærgerligt for lodsejerne. Nu bliver uvisheden igen trukket ud. Jeg havde troet, det var en hurtig beslutning, siger formand for udvalget Franz Rohde (K) til fyens.dk

Vådområder skal være med til at nedbringe udledningen af kvælstof, og for Nordfyns vedkommende gælder det Lillebælt og Odense Fjord, hvor der til sammen skal fjernes 229 ton kvælstof. Nordfyns Kommune har derfor - ligesom andre kommuner - fået til opgave af Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning at finde nogle områder, som kunne egne sig til vådområder. Herefter skal styrelsen så vurdere, hvilke områder på landsplan der skal undersøges nærmere.
I Nordfyn har man peget på i alt 10 mulige vådområder, hvor de to nævnte pga. massive protester fra lodsejere skulle tages ud af planerne.

Lækkede emails
René Lundegaard har været et centralt omdrejningspunkt i sagen det seneste halve år. Helt og aldeles urimeligt, mener han selv. Sagen er, at de 12 vådområde-skitser, som Nordfyns Kommune brugte som vigtige dokumenter klassificeret som fortrolige, blev lækket til nogle af de lodsejere, der rådede over de arealer, der indgik i skitserne. Kun medlemmerne af teknik- og miljøudvalget og et fåtal i administrationen havde haft adgang til disse skitser.

Mistanken faldt på René Lundegaard, der dog nægtede at stille sin mailboks til rådighed for en undersøgelse med den begrundelse, at det ville blotlægge en række mails, som borgere havde sendt personligt til ham i forvisning om, at de kun var til ham.

Borgmester i Nordfyns Kommune, Morten Andersen (V), skrev onsdag aften på Facebook, at ’Der er visse ting der er svære at forklare.... eksempelvis Rene Lundegaards ageren!’.

- Jeg anerkender, at man har sin ret til det, men der er bare nogle ting, hvor det ikke giver mening, siger han og forklarer, at denne sag er én af dem, som burde kunne afgøres i et fagudvalg. Det er for mig at se at misforstå sit hverv som kommunalbestyrelsesmedlem, når man begynder at hæve sager som dem her til kommunalbestyrelsen, siger borgmesteren til fyens.dk

En mindretalsbeskyttelse
Kommunalforsker Roger Buch, understreger, at standsningsretten meget sjældent tages i brug.

- Ideen med den er, at det er en mindretalsbeskyttelse. Hvis man føler sig tromlet af flertallet, kan man med standsningsretten få en kort udsættelse af sagen, uden at den skal trækkes i langdrag, typisk en måned. Det kan og bør de fleste kunne leve med, sigeer Roger Buch til dknyt.

Han pointerer, at er der et flertal i et udvalg, og et tilsvarende flertal i byrådet, vil det nok ikke ændre noget, og derfor synes nogle, at det er spild af tid.

- Men det at man kan få en ekstra drøftelse af en sag er vigtig - specielt i kommunalbestyrelserne, hvor mindretallet er svagt, fordi ingen har hjælp af sekretærer, partiapparat, ansatte m.m., men skal klare det hele selv. Oppositionen i kommunerne står svagt i forhold til borgmesteren og flertallet, så derfor er denne ret vigtig, siger han, og uddyber:

- I mellemtiden kan alle parter jo finde nye argumenter og viden om sagen. Standsningsretten bliver næsten ikke brugt, fordi de fleste vurderer, at de får for lidt ud af det. Men nu er det jo politisk højsæson med KV17 lige om hjørnet næste år, så alle har brug for at markere sig, og det er måske det vi ser i sagen fra Nordfyn.

dknyt har forgæves forsøgt at få en kommentar fra René Lundegaard. Til TV2Fyn siger han:

- Jeg vil gerne sikre mig, at de her vådområder nu er taget helt ud – og ikke kan blive hevet ind igen. Jeg har valgt at bruge standsningsretten for at kunne få sagen drøftet på et åbent møde og ikke bare på et lukket i udvalget. Det, synes jeg, underskriftsindsamlerne har krav på, siger Rene Lundegaard.

Fakta: Standsningsret
'Ethvert medlem af et udvalg kan standse udførelsen af en beslutning, der er truffet af udvalget, ved på mødet til beslutningsprotokollen at erklære, at han ønsker sagen indbragt til afgørelse af kommunalbestyrelsen. Dette gælder dog ikke afgørelser, der ved lovgivning er henlagt til udvalget.'

Denne bestemmelse udgør en ret for det enkelte medlem af et udvalg. Medlemmet kan ikke forhindre, at udvalget træffer en beslutning, men kan ved at indbringe sagen for byrådet standse beslutningens udførelse (standsningsret). Det er et krav, at medlemmet har deltaget i mødet og været til stede helt eller delvist ved sagens behandling. Det er altså ikke muligt at komme til stede f.eks. ved behandlingen af de to sidste sager og så udøve sin standsningsret i forhold til de foregående sagers beslutning.

Mudder i sagen om nordfynske vådområder