Helsingør, Assens, Aalborg, Lolland og Kolding er nogle af de kommuner, der målrettet arbejder på at styrke kunsten i det offentlige rum.

75 af 98 af de danske kommuner har deltaget i undersøgelsen ’Kunst i det offentlige rum. Nationalt overblik over offentlige økonomi, praksis og formål’, der er udarbejdet af Manto for Statens Kunstfond.

Rapporten viser, at hovedparten af kommunerne investerer aktivt i kunst i det offentlige rum med henblik på at skabe bedre livskvalitet for borgerne – og ikke blot udsmykke og forskønne. Samtidig påpeger kommunerne, at kunsten kan fungere som en kilde til dialog og refleksion.

Undersøgelsen viser også, at danske kommuner i mindre grad har ambitioner om, at kunsten skal fungere som en katalysator for økonomisk udvikling i form af f.eks. øget turisme, bosætning eller områdeløft.

Kunst giver identitet
Rapporten viser, at der blandt de kommuner, som prioriterer kunst i det offentlige rum højt, er en tendens til, at kunsten løftes op og bliver et fælles anliggende i kommunen. Kunstprojekterne bliver en måde at forankre og synliggøre de fælles historier i byen og samle borgere, erhvervsliv og andre interessenter om udviklingen af deres lokalsamfund. Sådan er det f.eks. i Helsingør.

I Helsingør er det traditionelle kunstråd, som varetog opgaven med at etablere kunst i det offentlige rum, sat i bero. I stedet arbejder man med en rammebevilling, der har til formål at integrere kunst i det offentlige rum med byudvikling og byens kulturhistorie.

Ideerne tog form i 2009, og det har betydet, at kunsten er rykket frem i bybilledet. Indsatsen koordinereres af et tværgående byrumsudvalg og den kunstneriske koordinering er lagt i hænderne på den herboende italienske kunstner Elisabeth Saiu.

Jørgen Sprogøe Petersen er kulturchef i Helsingør Kommune. Han oplever en kraftig stigende opmærksomhed omkring byrumskunsten i Helsingør:

- Det er rigtig dejligt , at der er den interesse og det grundlag for kunst og kultur både udefra og ikke mindst i Helsingør. Vi har lavet en særlig indsats i fire-fem år, og det er virkelig noget, der har kastet en masse af sig, siger han til dknyt.

Hele vejen rundt
Jørgen Sprogøe Petersen fortæller, at Helsingør satte fokus på byrum i 2009 efter en byrumsanalyse, og siden har de arbejdet på tværs med idrætsforeninger, vej og park mm. i fælles tværgående byrumsgrupper. Her diskuteres bl.a. oplæg til Helsingørs historie set gennem murmalerier.

Kunst er koblet med byens identitet og historie. Og samtidig er der sikret en spredning af værkerne, der tilgodeser både den middelalderlige bykerne og de store almene boligområder.

- Vi har bl.a to malerier i to tunneller, som folk fandt utrygge. Det er verdenskendte streetart kunstnere, der står bag. I år arbejder streetart kunstnerne med temaet Hamlet 4-5 steder i byen på synlige steder. Det gør vi fordi det i år er 400 året for Shakespeares død, fortæller Jørgen Sprogøe Petersen.

Strategisk arbejde
Han understreger, at Helsingør arbejder strategisk med kunst, og borgerne er glade for det.

- Det er jo også en rigtig god måde at vise byen frem på. Vi er ved at lave en kulturpromenade á lá 'I H C Andersens fodspor', hvor både lokale og turister kan opleve Helsingør gennem murmalerierne og kunsten.

For Jørgen Sprogøe Petersen skal kunst i byrum være præget af overraskelser og nysgerrighed.

- Det skaber interesse for byen, for kunsten, for museerne og omvendt. Det er med til at forstærke byens identitet, og projektet fortsætter i og med, at det er med i byrådets budgetforlig, fortæller han til dknyt.

Bidrager positivt
Søren Taaning, formand for Statens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunst, er glad for overblikket over det offentliges engagement i produktion af kunst i det offentlige rum.

- Danske kommuner er ikke forpligtet til at investere i kunst. Når de gør det alligevel, påtager de sig et betydeligt ansvar, der har direkte betydning for borgerne i hverdagen. Kunsten bidrager på den måde positivt til at styrke den lokale identitet rundt omkring i Danmark – og så er kunsten ofte katalysator for kritiske samtaler og en god offentlig debat om vores fælles værdier, siger han.

Rapporten dokumenterer, at kommunernes og regionernes økonomi til kunstprojekter i det offentlige rum i disse år samlet set overstiger statens. I 2014 prioriterede kommunerne samlet set 13 mio. kr. til området, og regionernes gennemsnitlige årlige økonomi til kunstopgaver er på 28,8 mio. kr. i forbindelse med sygehusbyggerierne.

Staten, som sikrer finansiering af kunst i det offentlige rum gennem lovgivningen, har i perioden 2011-2014 i gennemsnit anvendt 23,7 mio. kr. årligt til området.

Fakta

I 2014 har kommunerne samlet set investeret 13 mio. kr. i kunst i det offentlige rum.
Kommunerne investerer typisk 50.000-200.000 kr. i et enkelt kunstprojekt, mens enkelte investerer op til 2 mio. kr. i et enkelt projekt.
For en tredjedel af kommunerne er ny kunst i det offentlige rum en del af en kulturpolitisk strategi.
Regionerne investerer i disse år i gennemsnit 28,8 mio. kr. om året i kunst i sygehusbyggeri, og staten investerer i gennemsnit 23,7 mio. kr. i kunst i det offentlige rum.

Læs den fulde rapport her.

Flertallet af kommuner investerer aktivt i kunst