Familiernes rådighedsbeløb er ikke højere i provinsen end i hovedstaden

I udligningsdebatten fremfører hovedstadskommunerne ofte, at udligningen ikke bør sættes op. Blandt de hyppigst fremførte argumenter er, at familierne i hovedstaden har færre penge til forbrug end familierne i provinsen. Udligningsinitiativet Bedre Balance har kigget på tallene.

Kan det virkelig passe, at familierne i hovedstaden har færre penge til forbrug end familierne i provinsen? Umiddelbart virker udsagnet overraskende, da gadebilledet i hovedstaden vel oftest giver det indtryk, at forbruget i hovedstaden nok snarere ligger noget over forbruget udenfor hovedstaden. 

Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse viser da også, at hustandenes forbrug er større i hovedstaden end i provinsen.  Dette gælder på alle områder bortset fra transportområdet. Fx bruger husstandene i Region Hovedstaden 65 pct. mere på restauranter end i Region Midtjylland. Tilsvarende bruges 55 pct. mere på rejser. Ser man på alle forbrugsområder bortset fra boliger bruger husstandene i Region Hovedstaden 23 pct. mere end i Region Midtjylland. Familierne i hovedstaden har også en højere nettoformue end familierne udenfor.

Der er således ikke noget i forbrugsmønstret eller formuerne, der understøtter, at familierne i hovedstaden har et lavere rådighedsbeløb, end familierne udenfor.

Et andet argument fra hovedstaden er, at en familie med en almindelig indkomst vil have færre penge til forbrug efter boligudgifter, end den samme familie i provinsen – også dette har Bedre Balance set på.

Umiddelbart forskel på forbrugs-mulighed
En analyse foretaget af Magasinet Penge og Privatøkonomi for Region Nordjylland er blevet brugt i den forbindelse. Penge og Privatøkonomis kommuneguide beregner, hvad en familie med to voksne og to børn har til rådighed, når en række udgifter til skat, bil, bolig, dagpasning mv. er betalt. De voksne har tilsammen en indtægt på 800.000 kr., børnene går i henholdsvis vuggestue og børnehave, og familien har 1 bil og bor i en villa på 140 kvm.

Her finder Penge og Privatøkonomi rigtignok, at familierne i hovedstaden har færre penge til rådighed end familierne i provinsen, når boligudgifterne er betalt. Bedre Balance har sammenlignet Gladsaxe med Silkeborg.

Ifølge Penge og Privatøkonomi har familien i Gladsaxe 9.861 kr. mere til forbrug før boligudgifter, end familien i Silkeborg. Når boligudgifterne er betalt er rådighedsbeløbet i Silkeborg 71.566 kr. højere end i Gladsaxe. Årsagen hertil er, at en villa på 140 kvm. i Gladsaxe typisk koster 3,2 mio. kr., mens en tilsvarende villa i Silkeborg typisk koster 1,6 mio. kr.

Bolig-opsparingen ikke med
Denne beregning tager bare ikke højde for den opsparing, familierne har i boligen. I Gladsaxe sparer familien mere op i boligen. For det første ved, at man afdrager mere på det større boliglån – 16.505 kr. allerede i det første år i Penge og Privatøkonomis beregning. Og for det andet ved, at husprisstigningerne er mere værd, når man bor i en dyr villa, end i en billigere villa. Går man ud fra moderate husprisstigninger på 3,5 pct. om året, får familien i Gladsaxe en værdistigning, der er 51.934 kr. større end i Silkeborg det første år. Herved har familien i hovedstadsområdet ved disse to effekter opvejet 68.439. kr. af den oprindelige forskel på 71.566 kr.

Tager man i betragtning, at villaerne i hovedstaden snarere stiger hurtigere i værdi, end villaer i provinsen, når man hurtigt frem til, at familierne i hovedstaden har samme eller måske endda et lidt højere rådighedsbeløb, end familierne i provinsen.

Det passer altså ikke, når hovedstadskommunerne siger, at familierne i hovedstaden har et lavere rådighedsbeløb end familierne i provinsen. De højere boligudgifter familierne har i hovedstaden modsvares af den større boligopsparing de samme familier har.

Bedre Balance mener ikke, at udligningssystemet eller skattesystemet skal bruges til at kompensere for høje huspriser i bestemte områder. Men selv hvis man gik ind på denne tankegang viser ovenstående beregninger, at det ikke passer, at familierne i hovedstaden er dårligere stillet rent privatøkonomisk end familierne i provinsen.

På vegne af Bedre Balance

Økonomi og Arbejdsmarkedsdirektør Leif Johannes Jensen, Hjørring Kommune og
Økonomidirektør Peter Pedersen, Aarhus Kommune