Der er ikke nogen officiel fattigdomsgrænse i Danmark, men AE-Raadet har defineret fattigdom som folk med en disponibel indkomst på mindre end halvdelen af medianindkomsten, når man tager hensyn til familiestørrelsen, skriver NET-Avisen.
Tallene viser også, at stigningen i fattigdommen accelererer. I analysens sidste år fra 2003 til 2004 steg antallet af fattige med næsten 20.000 personer, så 260.000 danskere ved udgangen af perioden kunne betegnes som fattige. Indførelsen af kontanthjælpsloftet i 2004 sendte alene yderligere op mod 2.500 personer ud i fattigdom.
Der kom også lidt flere fattige under Poul Nyrup Rasmussens socialdemokratiske regering, men stigningen var med kun omkring 600 om året, i de otte år han sad, langt mindre.
AE-Raadet har også set på, hvor mange børn der er blandt de fattige, og her er billedet endnu mere skævt. Mens antallet af børn, der lever i fattigdom, faldt svagt frem til 2001, så er tallet siden steget med næsten 14.000, så omkring 50.000 børn i dag vokser op i familier, der kan kaldes fattige.
Også gruppen, der ligger lige over 50-procents-grænsen, er steget kraftigt, så mere end en halv million danskere nu har mindre end 60 procent af medianindkomsten til at fylde hullerne i det daglige budget.
Både indkomstdefinitionen og datagrundlaget er det samme som Finansministeriets, oplyser AE-raadet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.