40 nye jobcentre i de større byer afløser AF og kommunal beskæftigelsesindsats
24. JUN 2004 11.55
Det står klart med den aftale om en ny strukturreform, som regeringen har indgået med Dansk Folkeparti.
Alle steder i landet flytter AF og kommuner sammen i nye fælles jobcentre og indgår et forpligtende samarbejde. Lokale jobcentre udgør en fælles indgang til beskæftigelsessystemet. Jobcentret varetager borger- og virksomhedsrettede opgaver.
Op til 40 steder i landet og primært i de større kommuner etableres større jobcentre - beskæftigelseshuse. Her samarbejder staten og kommunerne også om opgaverne, men i beskæftigelseshusene er der en bredere vifte af tilbud til ledige end i de lokale jobcentre.
- Det vil især være relevant for ledige, som har mere komplekse problemer. Fx personer, som risikerer at blive langtidsledige eller har behov for komplicerede jobplaner, siger beskæftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksen.
Der etableres i størrelsesordenen 10 pilot-jobcentre, hvor kommunen løser opgaven med at få forsikrede ledige i arbejde på vegne af staten. I disse pilot-jobcentre udøver staten altså sit myndighedsansvar for de forsikrede ledige gennem kommunen, der fungerer som entreprenør for staten.
Fire statslige regioner skal styre og overvåge jobcentrene, så der sikres sammenhæng mellem den nationale beskæftigelsespolitik og den lokale indsats. Regionerne griber ind, hvis borgere og virksomheder ikke får den hjælp og service, de skal have. De statslige regioner skal blandt andet også sikre, at flaskehalse afhjælpes, at der sættes hurtigt ind ved større afskedigelser, og at der stilles uddannelsespladser til rådighed, hvor der forventes at opstå behov for det, fx på det højteknologiske område.
- Alle ledige skal fremover kun henvende sig ét sted, nemlig i det lokale jobcenter. Det er slut med at løbe spidsrod mellem kommunen og Arbejdsformidlingen. I jobcentret kan alle ledige få hjælp til at komme i arbejde, uanset om de modtager dagpenge, kontanthjælp eller noget helt tredje. Én indgang for alle. Det er vigtigt. Ønsket om at få en mere borgernær offentlig sektor er jo lige præcis grunden til, at regeringen laver en kommunalreform, siger Claus Hjorth Frederiksen.
- Det samme gælder virksomheder, der fx mangler medarbejdere eller gerne vil ansætte en person i jobtræning, fastholde en medarbejder, der ikke længere kan klare en hel arbejdsdag, eller som vil lægge lokaler til sprogundervisning af medarbejdere. De skal fremover også kun henvende sig i det lokale jobcenter. Med alt under ét tag kan virksomhederne få den hjælp og service, de har brug for, uden at skulle henvende sig flere steder.
- I jobcentret bliver alle ledige behandlet ens. Den hjælp, de får, vil ene og alene afhænge af, hvad de har brug for. Ikke af hvor de kommer fra. I dag er der alt for stor forskel på de tilbud, de ledige får. En forskel, som vel at mærke ikke kan forklares ved forskelle i de lediges behov. Det er slut nu. Arbejdsformidlingens personale flytter landet over sammen med ansatte i kommunerne - alt i ét hus - og de løser opgaverne i fællesskab.
- Den stærke ledig, der bare mangler navn og adresse på en virksomhed, kan få hjælp i jobcentret. Andre har måske brug for lidt mere - fx en samtale om, hvilken type job det vil være relevant for dem at søge. Eller de skal måske henvises til en anden aktør, der har specialiseret sig i at hjælpe akademikere, særlige grupper af flygtninge og indvandrere eller handicappede i job. Den hjælp kan de også få i det lokale jobcenter.
- I andre situationer er problemerne måske lidt mere komplekse. Det kan fx være, at den enkelte er i risiko for at blive langtidsledig. I de tilfælde kan der være brug for en mere specialiseret viden. Derfor henviser det lokale jobcenter personen til et af de op til 40 beskæftigelseshuse, der oprettes landet over, og som kan hjælpe med selv meget komplekse problemer. Men i langt de fleste tilfælde kan det lokale jobcenter tilbyde ledige alt, hvad de har brug for.
- Med de nye lokale jobcentre får vi entydigt sat fokus på at hjælpe ledige tilbage på arbejdsmarkedet. I jobcentrene taler man om job - ikke om penge. Det har den fordel, at det jobrettede perspektiv altid vil stå klart. Også selv om vejen tilbage til arbejdsmarkedet måske er lang. Hvis ledige har brug for sociale tilbud ved siden af, kontakter jobcentret den sociale forvaltning, så personen får den hjælp, der er brug for. Jobcentret koordinerer løbende med den sociale forvaltning, så der er sikkerhed for, at den samlede hjælp bringer personen tættere på arbejdsmarkedet, mener ministeren.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.