
Antallet af langtidsledige er steget med flere end 15.000 personer under coronaudbruddet. Det får nu et bredt politisk flertal til at afsætte 159 mio. kr. til en midlertidig indsats over for gruppen, oplyser Beskæftigelsesministeriet.
Langtidsledige er defineret ved, at man har været ledig mindst 80 pct. af tiden det seneste år. Især langtidsledige over 50 år er i risiko for at sidde fast i ledighed, og derfor målrettes flere af tiltagene dem.
Blandt andet skal der være et tilskud på 20 kr. i timen til virksomheder, der ansætter langtidsledige over 50 år på den eksisterende løntilskudsordning.
Foruden de 159 mio. kr. har partierne afsat yderligere 25 mio. kr. til at forlænge ordningen med voksenefteruddannelseskoordinatorer til og med 2022. Koordinatorernes opgave er at sikre match mellem virksomhedernes efterspørgsel på kompetencer og lediges opkvalificering.
Bag aftalen står regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, SF, De Radikale, De Konservative, Enhedslisten og Alternativet.
Ritzau / mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.