Kun Enhedslisten står ligesom sidste år udenfor budgetaftalen for 2024, der i aftaleteksten ømmer sig over de generelle økonomiske vilkår. De "kræver hårde prioriteringer" og "rækker ikke" til udgiftspresset, der drives af både demografien og nye behandlingsmuligheder.
Hele Region Hovedstadens forventede andel af regeringens ekstramilliard til regioner og kommuner er således sat af "til håndtering af udgiftspres fra tilskudsmedicin og praksisområdet". Med 109,2 mio. kr. årligt udgør den post det største beløb på listen over nye initiativer. Næststørste post er 38,6 mio. kr. årligt reserveret til en kræftindsats, der først disponeres senere.
Derudover er der - skønt formelt udenfor dette års aftale - fundet 40 mio. kr. til nedbringelse af ventelister allerede i år, så man ikke har det at døje med i selve budgetåret. Bornholms sundhedstilbud styrkes med 4,7 mio. kr. i 2024, 6,7 mio. kr. årligt i hvert af årene 2025 og 2026 og 6,9 mio. kr. i 2027, og så etablerer man med 2,2 mio kr. i budgetåret og 3,8 mio kr årligt i hvert af overslagsårene en ekstra akutbil i Nordsjælland.
Partierne bag budgetaftalen er Socialdemokratiet, De Konservative, De Radikale, SF, Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige samt de to V-afhoppere Bergur Løkke Rasmussen (M) og Anne Ehrenreich (løsgænger), i alt 35 af regionsrådets 41 mandater. Budgettet andenbehandles og besluttes endeligt i regionsrådsmøde 26. september.
Se budgetaftalen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.