dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Kommunen kunne ikke kræve de ulovligt udbetalte tillæg tilbage. Eks-borgmesteren betaler tilbage nu.
Keld Navntoft, Ritzau Scanpix

Kommune kunne ikke kræve pengene tilbage:
Eks-borgmester vil betale 100.000 kr. tilbage efter ulovligt tillæg

"Enhver krone skal selvfølgelig føres tilbage til Nordfyns Kommune", skriver Morten Andersen efter kommunal fejl gennem ti år.

NORDFYN: Tidligere borgmester i Nordfyn Morten Andersen høster anerkendende kommentarer på Facebook, hvor han nu skriver, at "enhver krone skal selvfølgelig føres tilbage til Nordfyns Kommune" - i forlængelse af, at han som borgmester fik ulovligt tillæg udbetalt i ti år, som det kom frem for nogle dage siden.

Morten Andersen skriver i sit opslag, at han fejlagtigt har fået udbetalt et tillægsvederlag rettet mod byrådsmedlemmer med børn under 10 år. Hverken den tidligere borgmester eller kommunen har været klar over, at borgmesteren ikke måtte få vederlaget udbetalt, lyder det.

- Helt grundlæggende så er der jo ingen borgere, virksomheder, foreninger, og slet ikke politikere, der skal modtage økonomiske midler, de ikke er berettiget til, skriver Morten Andersen, der nu er i dialog med kommunen om, hvordan midlerne skal tilbagebetales.

Over for Fyens Stiftstidende slog chef for Økonomi og Løn Gitte Clemmensen fast, at kommunen ikke kan kræve pengene tilbage. 

Morten Andersen valgte at træde tilbage som borgmester - og byrådsmedlem - i maj, da økonomiudvalget i kølvandet på en sag om hans opførsel under den kommunale julefrokost gav ham et mistillidsvotum.

Siden har han meldt sig som kandidat til at stille op til Europa-Parlamentsvalget i 2024. 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/eks-borgmester-vil-betale-100-000-kr-tilbage-efter-ulovligt-tillaeg

GDPR