
Miljøminister Karen Ellemann (V) afsætter 130 mio. kr. til en ny miljøteknologisk indsats som led i regeringens vækstpakke. Indsatsen er et led i regeringens vækstpakke og skal løfte regeringens målsætninger om øget grøn eksport, et renere miljø og flere grønne danske arbejdspladser.
- Det er et vigtigt led i regeringens vækststrategi, at vi får styrket erhvervslivets grønne konkurrenceevne. Der ligger et enormt erhvervsmæssigt potentiale i at finde de rette løsninger på de miljøudfordringer, verden står overfor i forhold til bl.a. affald, vandmangel, spildevandsrensning og luftforurening. Det skal Danmark fortsat udnytte. Derfor vil regeringen styrke samspillet mellem miljøteknologi og miljøregulering af danske virksomheder, så vi fortsat er frontløbere, når det gælder grøn innovation, siger Karen Ellemann.
Den miljøteknologiske indsats omfatter bl.a.:
- En tilskudspulje på 60 mio. kr. til virksomheders udvikling, test og demonstration af nye miljøteknologier.
- Etablering af offentligt-private partnerskaber, der skal samarbejde om at løse nationale og globale miljøudfordringer inden for områder, hvor danske virksomheder kan skabe konkurrencedygtig miljøteknologi.
- En særlig indsats for at hjælpe danske miljøteknologivirksomheder ind på store vækstmarkeder som eksempelvis Kina og Indien med voksende miljøudfordringer.
- Etablering af et digitalt afgørelses- og tilsynssystem, som vil lette de administrative byrder for virksomhederne.
lcl
Foto: http://www.flickr.com/photos/akeg/with/376488289/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.