IKAST-BRANDE: Den traditionelle budgetenighed i Ikast-Brande rakte ikke i år. Budgetaftalen for 2023 har 16 af 23 byrådsmedlemmer bag sig, den laveste opslutning i mange år. De deltagende partier er dog faste i kødet i forhold til opgaven, at genoprette kommunens driftsbalance.
En opgave, der især skal vies interesse i 2023 og 2024, fremgår det, og med budgetaftalen er "de første skridt taget ved, at driftsbudgettet reduceres med 40 mio. kr.", hedder det i aftaleteksten. Besparelsen er besluttet som en ramme, der er fordelt mellem udvalgene. De skal så stå for den konkrete udmøntning, et forløb om hvilket det konstateres, at det "ikke (kan) undgås at blive mærkbart for borgerne".
Partierne bag aftalen er Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, mens De Konservative og Fælleslisten står udenfor. Budgettet andenbehandles og besluttes endeligt på byrådsmøde 10. oktober.
mk
Se budgetaftalen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.