Danske Beredskaber: Engangsbevilling løser ikke beredskabets udfordringer

Hos Danske Beredskaber er man glade for den pakke, som regeringen præsenterede i fredags – især de 220 mio. kr. til de kommunale redningsberedskaber og andre kommunale indsatser.

- Jeg synes, det er dejligt, at der faktisk nu også kommer ressourcer til at styrke vores fælles beredskab. Det er et skridt i den rigtige retning, siger Bjarne Nigaard, sekretariatschef hos Danske Beredskaber, til DK Nyt.

Han påpeger samtidig, at det er godt, at kommunerne får 220 mio. kr. til beredskabet, men at det ikke er nok på sigt.

- Jeg kan jo som eksempel sige, at en automobilsprøjte koster cirka 4 mio. kr., siger han og fortsætter:

- De 220 mio. kr. skal bruges i 2026, og det skal vi nok få brugt, men hvis vi skal have et brugbart beredskab i årene fremover, så er vi nødt til at have nogle varige investeringer i beredskabets innovationskraft og i den måde, vi justerer og tilpasser beredskabet på, siger han.

Det er nemlig vigtigt, at redningsberedskaberne har den korrekte viden for at kunne bruge nyt materiel – især hvis et totalberedskab skal stå stærkt.

Og Bjarne Nigaard synes, at et totalberedskab er en god idé, fordi det bl.a. indebærer tværgående beredskabsplanlægning. Men han understreger også, at det kræver en definition af, hvad totalberedskabet skal indeholde.

- For at den strategiske ramme skal fyldes ud med noget, der faktisk gør en forskel i borgernes hverdag, skal vi gå nogle flere skridt ned i detaljen og få lavet nogle af de her tværgående planer, få opsat nogle minimumskrav til alle sektorer og have styr på, hvem der har bemyndigelse til at sige, hvornår man ikke lever op til kravene, og hvad det betyder, forklarer han.

Ifølge Bjarne Nigaard er Danske Beredskaber og KL allerede i gang med drøftelserne om, hvordan de 220 mio. kr. bedst udmøntes mellem redningsberedskaberne og andre indsatser i kommunerne.