KL: Hullerne i mellemrummet truer beredskabet

I kølvandet på regeringens nye udspil om et totalberedskab har KL udsendt 10 forslag til at styrke landets samfundssikkerhed.

Flere af punkterne har KL tidligere været ude at gøre opmærksom på, fortæller Johannes Lundsfryd (S), som er formand for KL's Klima- og Miljøudvalg, og han ser derfor regeringens udmelding om totalberedskab som et positivt skridt i den rigtige retning.

- Det, vi har manglet, er at gå fra sektoransvar til at betragte beredskab som en holdsport, hvor man arbejder sammen på kryds og tværs, siger han til DK Nyt og tilføjer:

- Når man oplever en hændelse, er det rigtig godt, at man kan spille sammen om det, således at både virksomheder og civilsamfundsorganisationer er klar over, hvad de skal gøre, og at vi som kommuner ved, hvem det er, vi skal tage fat i.

Sektoransvaret forsvinder ikke, understreger han. Men beredskab er for vigtigt til blot at blive overladt til kommuner eller redningsberedskab.

- Det er noget, vi alle har et ansvar for. Virksomheder og civilsamfund har også et stort ansvar, siger han.

Hullerne i mellemrummene

Ifølge Johannes Lundsfryd er der i dag en bred erkendelse af, at ingen kan løfte opgaven alene.

- Vi når ikke i mål hver for sig. Vi bliver nødt til at have et tæt samspil på tværs af sektorer. Den erkendelse er vigtig, for den er en forudsætning for, at vi kan få lukket hullerne.

Han peger blandt andet på cybertrusler og hybridkrig som eksempler på trusler, der netop udnytter svagheder i samarbejdet.

- Formålet med cybertrusler og hybridkrig er at skabe usikkerhed. Og hvor skaber man usikkerhed? Det gør man i mellemrummet – dér, hvor det ikke er klart, om det er dit ansvar eller mit ansvar, og det ender med at blive ingens ansvar. Det gælder om at få lukket de mellemrum, siger han.

Øvelse, øvelse, øvelse

Netop det at lukke huller og se beredskabet som en holdsport var også tydeligt på den politiske konference, som KL, regeringen, eksperter og en række aktører deltog i mandag.

Johannes Lundsfryd peger bl.a. på oplægsholdere fra Norge og Sverige, som på flere områder er længere fremme i udviklingen af totalberedskabet.

- De har arbejdet med det her i mange flere år, end vi har i Danmark. Deres erfaringer viser, hvor mange skridt vi har tilbage at gå, siger han.

Et af de centrale budskaber fra nabolandene er behovet for systematisk træning.

- Vi skal blive rigtig dygtige til at øve os igen og igen og igen. Det er først dér, vi får afdækket, hvor de reelle svagheder ligger, så vi kan få lukket dem og lægge planer for det, forklarer udvalgsformanden.

Selv om Danmark ifølge Lundsfryd stadig er i begyndelsen af arbejdet med et egentligt totalberedskab, ser han de seneste initiativer som et vigtigt startskud.

- Som samfund er vi stadig lige i starten. Men det er rigtig godt, at vi er begyndt på rejsen.

Hvor langt rækker 220 mio. kr.?

Ud af de 1,2 mia. kr., som akutpakken lyder på, skal 220 mio. kr. gå til de kommunale redningsberedskaber og andre kommunale beredskabsindsatser. Nødstrøm er den eneste konkrete indsats, der indtil videre er nævnt.

Hvordan pengene fordeles mellem redningsberedskaber og andre indsatser, vides endnu ikke, men hvis man deler beløbet ligeligt mellem landets 98 kommuner, svarer det til lidt over 2 mio. kr. pr. kommune.

Hvor langt det rækker, afhænger ifølge Johannes Lundsfryd af opgaven.

- Det kommer an på, hvad opgaven er. Jeg hæfter mig ved, at det er en akutpakke, og i det ligger det implicit, at hele beredskabet næppe er klaret med pakken. Men det giver os et rum til at tale om mere permanente løsninger, siger han.

Men før man kan tale om varig finansiering, skal målet stå klart, mener han.

- Det er stadig ikke lagt fast, hvad vi skal opnå. Hvilket sikkerhedsniveau skal vi have? Inden det er klarlagt, er det for tidligt at tale om, hvad det kommer til at koste.