SOLRØD: Når ældre i Solrød fremover skal visiteres til kommunens madservice, kan de se frem til en samtale, der skal tilpasse kosten den enkelte. Et nyt tiltag er sat i værk, efter en undersøgelse foretaget af en diætist har vist, at en stor andel ikke har fået den optimale kost i forhold til deres kost. Undersøgelsen er foretaget blandt 53 af kommunens 79 borgere, der er visiteret til madservice. Det skriver TV2 Lorry.
Ifølge undersøgelsen oplevede 34 pct. uhensigtsmæssige vægttab, 13 pct. havde særlige kostbehov pga. tygge- og synkebesvær, og 28 pct. endte med at få anbefalet andre kostformer for at forebygge vægttab og synkeproblemer. Derfor har social-, sundheds- og fritidsudvalget vedtaget en ny tilgang til visiteringen til madservice.
Af referatet fra udvalgets møde fremgår det, at borgerne fremover vil blive stillet en række spørgsmål, og hvis der svares ja på blot ét af dem, vil der blive tilbudt en samtale med en diætist eller en ergoterapeut. De skal vurdere den ældres situation og eventuelle problemer, så den rette kost kan planlægges, så de nuværende problemer kan kommes til livs.
mh
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.