
FOLKETINGET: Joy Mogensen (S) træder tilbage som kultur- og kirkeminister, fordi hun er løbet tør for overskud. Hun har meddelt statsministeren, at hun gerne vil forlade posten, skriver Mogensen på Facebook.
Hun er løbet tør for overskud, skriver hun blandt andet. At blive minister, at miste sin datter og at have håndteret coronakrisen på to stofområder har sat sine spor, skriver Mogensen.
- Hver af de tre ting i sig selv er livsændrende udfordringer, og jeg er løbet tør for overskud. Og da jeg altid har været i politik med den tommelfingerregel, at man kun skal være der så længe, man kan give alt, hvad man har i sig, så giver næste skridt sig selv, skriver hun.
- Det andet er, at jeg har været bedst i mit liv som politiker, når jeg kunne samle mine politiske kolleger og samfundets aktører omkring visioner og løsninger.
- Den måde at arbejde på, som virkede for mig som lokalpolitiker, har jeg ikke kunne tage med ind i landspolitik. Så jeg skal finde et arbejdsliv, hvor det, jeg er god til, skaber resultater for andre. Det er løsningerne mere end debatterne, der har optaget mig som politiker, skriver Mogensen om sit stop.
Mogensen er tidligere borgmester i Roskilde fra 2011-2019, og hun blev hentet ind på ministerholdet efter FV19. Hun havde ved KV17 fået femteflest stemmer af alle i hele landet - 14.961.
Jeg har meddelt Statsministeren, at jeg ønsker at forlade min post som Kulturminister og Kirkeminister. Det har været...
Posted by Joy Mogensen on Sunday, August 15, 2021
ka / Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.