Danmarks Nye Venstrefløjsparti, som det selv kalder sig efter udbruddet fra Alternativet, Frie Grønne, er nu kommet halvvejs mod opstillingsberettigelse, fremgår det af den løbende optælling på vaelgererklaering.dk.
På blot to måneder har partiet indsamlet en fjerdedel af de nødvendige vælgererklæringer, og lagt oven i den første fjerdedel er der her til morgen 10.091 i hus, halvvejs til de nødvendige 20.182.
Siden marts har partiet øget hastigheden i undskriftindsamlingen væsentligt. Dengang havde det varet over et halvt år at nå den første fjerdedel, men tempoet er nu et helt andet. Ifølge partiformand Sikkandar Siddique kom der på en enkelt dag i begyndelsen af måneden over 500 vælgererklæringer ind på en enkelt dag, skrev han forleden i et opslag på Facebook.
To andre i stå
De 20.182 nødvendige vælgererklæringer svarer til det antal stemmer, et folketingsmandat i gennemsnit kostede ved FV19. En godkendelse til indsamling af vælgererklæringer gælder i tre år, men hver enkelt vælgererklæring er kun gyldig i 18 måneder.
Det vil sige, at tælleren begynder at løbe baglæns efter efter halvandet år, som derfor er en afgørende skæringsdato for at underskriftindsamlende partier kan nå i mål med opstillingsberettigelse. For Frie Grønne er den skæringsdato 8. december i år.
To andre partier er i praksis gået i stå i deres indsamling af vælgererklæringer: Klaus Riskær Pedersens Borgerlisten og Rasmus Paludans Hard Line, som blot har formået at få henholdsvis 137 og 69 underskrifter i løbet af de samme to måneder, som Frie Grønne hentede næsten 5.000. De to partier har nu henholdsvis 5.284 og 3.960 underskrifter.
Indtil nu er to partier lykkedes med at sikre sig opstillingsberettigelse til næste folketingsvalg: Kristendemokraterne og Veganerpartiet i henholdsvis august og september sidste år.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.