ALT-udbryderpartiet Frie Grønne har overhalet Klaus Riskær Pedersens Borgerlisten i kampen om vælgererklæringer. Samtidig har begge passeret en fjerdedel af de nødvendige underskrifter, viser den løbende opgørelse på vaelgererklaering.dk.
Der skal 20.182 vælgererklæringer til for at blive opstillingsberettiget, og Frie Grønne har i skrivende stund 5.210, mens Borgerlisten har 5.147. Foruden at ligge forrest har Frie Grønne også haft mest fart på i år med 1.498 flere underskrifter siden 20. januar, hvor Borgerlisten kun er vokset med lidt over 438.
Et tredje parti lå i januar på samme niveau som Frie Grønne dengang, nemlig Stram Kurs-afløserpartiet Hard Line, som imidlertid i den mellemliggende tid kun har skaffet sig lidt over 144 underskrifter mere og nu har 3.891 vælgererklæringer. Med den kadence er der langt til opstillingsberettigelse.
171 til Momentum
Foruden forskelle i fremdriften er der også forskel mellem de tre partier, for hvornår tampen for alvor begynder at brænde. Frie Grønne har længst tid at løbe på, til 8. december. Den dag begynder tælleren at løbe baglæns, fordi vælgererklæringer har en gyldighedstid på 18 måneder.
Hard Line rammer samme grænse 5. august, mens Borgerlisten når den allerede 19. juni. For alle tre vil det dog være en kamp op ad bakke at nå i hus med det nødvendige antal underskrifter.
Det nyeste ALT-udbryderparti Momentum, stiftet af Alternativets vragede formandskandidat Theresa Scavenius, har på sin første uge nået 177 vælgererklæringer.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.