Tre partier i kapløb med tiden om vælgererklæringer

Efter at både Kristendemokraterne og Veganerpartiet i eftersommeren opnåede opstillingsberettigelse til næste folketingsvalg, og Simon Emil Ammitzbøll-Bille opgav sit Fremad, er der kun tre håbefulde partier tilbage, som kan påkalde sig en vis interesse i vælgererklæringskapløbet. Klaus Riskær Pedersens Borgerlisten, Rasmus Paludans Hard Line og de frafaldne alternativisters Frie Grønne.

De to sidstnævnte har netop overhalet det kuldsejlede Fremad, som havde 3.769 af de krævede 20.218 underskrifter, da det opgav at fortsætte. Siden er antallet sivet lidt til 3.710, og det er i denne uge blevet overgået af først Hard Line med 3.748 og Frie Grønne med 3.714.

Fremad brugte et lille år for at nå så langt, Hard Line kom senere i gang og har nu også brugt et års tid, mens Frie Grønne først lagde ud i sensommeren og har altså brugt et halvt års tid på at nå samme niveau af vælgererklæringer. Borgerlisten som med 4.709 har nået omkring 1.000 flere, har brugt et års tid på det, men har stået næsten stille siden efteråret.

Lykkepartiet er reelt ude

Starttidspunkterne er vigtige, fordi de indsamlede vælgererklæringers gyldighed udløber efter 18 måneder. Der kommer som regel flest underskrifter i startfasen, og det betyder, at en del vil blive forældet på én gang efter de 18 måneder.

Det skillepunkt når Borgerlisten 19. juni, Hard Line 5. august og Frie Grønne 8. december. Efter de datoer begynder tallene at løbe baglæns, hvis ikke der indsamles flere nye vælgererklæringer, end der forældes. I alt har et parti tre år til at nå i mål, men realistisk skal der ikke gå meget over de 18 måneder, hvis det skal være muligt at få de sidste underskrifter i hus.

Både Borgerlisten, Hard Line og Frie Grønne befinder sig derfor i et kapløb med tiden. Andre nye partier som eks-alternativist René Gades Lykkepartiet er med blot 451 underskrifter reelt ude.