OK at afvise lægeansøger for at være dårlig til dansk
En dansk læge ansøgte en stilling i nyoprettet nærklinik, og da der kom et afslag, blev der klaget til Ligebehandlingsnævet. Klageren mente, at afslaget kom på baggrund af etnicitet. Regionens begrundelse var for dårlige sprogkundskaber. Det giver nævnet nu regionen ret i og afviser klagen, da sprogkrav af hensyn til patienter er et sagligt formål.
Den nyoprettede nærklinik var i 2019 i et udbud, som et vikarbureau vandt. I januar 2020 modtog den tidligere omtalte læge en mail fra bureauet om en lægestilling, vedkommende endte med at søge.
Lægen boede på daværende tidspunkt i Sverige, men er dansk statsborger. Vedkommende tog til samtalen i Danmark, hvor der først var en samtale alene med regionens funktionschef. Senere på måneden kom der et afslag på stillingen. Beskeden lød, at lægens kompetencer var gode, men at vedkommendes danskkundskaber var en udfordring.
Sprog og forskelsbehandling
Lægen stod uforstående over for afslagets begrundelse og skrev en mail til funktionschefen. Lægen, der er født og har rødder uden for Danmark, er autoriseret dansk translatør og tolk. Lægen mener, at det ikke handler om sprog, men om forskelsbehandling og etnicitet.
Regionen melder tilbage, at det ikke er forskelsbehandling, men at lægens dansk ikke er godt nok, og at det er af hensyn til kommunikationen med stedets patienter. Sagen udviklede sig på mail, mens Ligebehandlingsnævnet begyndte at behandle lægens klage over forskelsbehandling og krav om en godtgørelse på 432.000 kr.
Godtgørelsen blev der ikke noget af, for nævnet endte med ikke at give medhold i klagen. Nævnet fandt ikke, at ligebehandlingsprincippet var blevet krænket, og regionen fik ret i, at hensynet til kommunikation og bedst mulig patientbehandling er et sagligt formål ved fravælgelse af ansøger på baggrund af sprog.
Se Ligebehandlingsnævnets afgørelse.
