KØBENHAVN: Alternativets gruppe i Københavns Borgerrepræsentation må nu for tredje gang vinke farvel til et medlem, skriver TV2 Lorry. Partiet undgår dog at blive halveret i forhold til KV17-valgresultatet på seks mandater, fordi det afgående medlem denne gang ikke kun skifter parti, men også forlader Borgerrepræsentationen og lader Alternativet beholde pladsen.
Det er Badar Shah, der kalder sig "mere rød end grøn" og derfor har besluttet at skifte til Enhedslisten, som imidlertid ikke tager imod partihoppere på valgte pladser. Han kunne altså enten blive løsgænger eller blive EL-medlem uden for Borgerrepræsentationen, og han valgte så det sidste.
Badar Shah blev ved KV17 valgt med næstflest ALT-stemmer efter Niko Grünfeld, som holdt mindre end et år som fagborgmester og efterfølgende forlod partiet sidste år. Også Kåre Traberg Smidt, der blev indsuppleret i 2018, forlod Alternativet i 2020. Badar Shah erstattes ifølge sig selv af partiets fjerdesuppleant Troels Christian Rasmussen.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.