
Der er både oplevelser med musik, arkitektur, kunst, bygningskultur og historie at vælge i mellem, når 15 Realdania-støttede kulturinstitutioner byder indenfor i byer og på landet i hele Danmark. Nogle udvider åbningstiden i november og december, andre afvikler arrangementer, når det er muligt i løbet af 2021, oplyser fonden.
I Game streetmekka landet over er der fredagsaktiviteter med gadekultur som omdrejningspunkt. Ledreborg Gods ved Lejre åbner slotsparken om aftenen med spændende lyssætning.
Naturkraft i Ringkøbing afvikler særlige "Tusmørkedage" i den store arena for naturens kræfter – og på Dansk Arkitektur Center i København er der i november fuldt fokus på aktiviteter i børnehøjde. Anexet, Lundsgaard Gods ved Kerteminde giver gratis adgang for personer med funktionsnedsættelse og deres ledsagere til koncerter frem til maj 2021.
Maltfabrikken i Ebeltoft vil udvikle en ny dramatiseret rundvisningsform – planen er at gøre den virtuel, så de kan byde flere – også internationale – gæster indenfor. Aros Kunstmuseum i Aarhus byder i 2021 på kunstdebat både live og digitalt – og på Utzon Center i Aalborg vil man i en ny podcastserie sætte fokus på kendskabet til de arkitekturoplevelser, centret rummer.
Øvrige kulturinstitutioner, der har fået støtte, er: Glasmuseet i Ebeltoft, Roskilde Kloster, Spøttrup Borg, Musikkens Hus, Dronninglund Kunstcenter, Louisiana og Søby Brunkulsmuseum.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.