Odense sætter skatten op igen, men opvejer det med en nedsættelse

ODENSE: Budgettet for 2021 kom i hus med vekslende flertal, hvoraf det smalleste bestod af Socialdemokratiet, De Radikale og SF, mens både Enhedslisten og Dansk Folkeparti også var med i det bredeste. Venstre og De Konservative står uden for det hele.

Det smalleste flertal på 15 af byrådets 29 mandater gjaldt blandt andet salget af Fjernvarme Fyn til Energi Fyn, en transaktion der skal skaffe et engangsbeløb til anlægsinvesteringer på velfærdsområdet. Grundstammen i 2021-budgettet har dog 18 af de 29 mandater bag sig, idet Enhedslisten også var med her.

Det bredeste flertal er det gamle flertal bag den såkaldte velfærdsprocent, denne gang med supplement af Dansk Folkeparti og dermed i alt 20 af byrådets 29 mandater. Til gengæld et flertal med hovedsagelig symbolsk betydning.

Velfærdsprocenten er betegnelsen for en beslutning tilbage i forrige valgperiode om en skattestigning på et procentpoint fordelt over flere budgetaftaler, hvoraf der i år manglede 0,1 procentpoint. Da Odense i år ikke står på listen over kommuner med tilladelse til at sætte skatten op, har man i stedet kringlet problemet ved at sænke dækningsafgiften for erhvervsejendomme med 0,6 promillepoint og samtidig sætte kommuneskatteprocenten op med 0,03 procentpoint.

Det giver ingen ekstra penge i kommunekassen, men heller ingen risiko for statslig sanktion, fordi "skatten holdes i ro samlet set", som det hedder i sagsfremstillingen. Men velfærdsprocenten mangler på papiret nu kun 0,07 procentpoint mod før 0,1 procentpoint.

Trods manglen på virkelige penge fra velfærdsprocenten sker der alligevel et kraftigt løft af især det specialiserede socialområde, der tilføres 186 mio. kr. i 2021, 170 mio. kr. i 2022 og 150 mio kr. årligt i hvert af årene 2023 og 2024.

Se byrådsreferatet fra andenbehandlingen.