Fejl udskyder ny skolestruktur på Langeland

LANGELAND: Et læserbrev fra en borger har gjort Langeland Kommune opmærksom på, at den var i gang med at begå flere fejl ved at nedlægge skoler uden at have informeret om det offentligt. Derfor sættes processen med den nye skolestruktur nu på pause, skriver Fyns Amts Avis.

Socialdemokratiets gruppeformand og viceborgmester Lisa Pihl Jensen langer i Fyns Amts Avis ud efter administrationen i kølvandet på opdagelsen. Ifølge hende vidste politikerne ikke, at den planlagte struktur med en fælles ledelse ville betyde, at skolerne i nord og syd på øen ville ophøre med at være selvstændige folkeskoler.

Hun erklærer sig enig med udvalgsformand Jan Ole Jakobsen (V), som har sagt, at det hele er en administrativ fejl. På spørgsmålet, om det er en opsang til administrationen, svarer hun: "Ja, det er det i allerhøjeste grad. For det her må ikke ske på det niveau."

ak

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev