Københavnere kan blive klogere på stress online

KORT NYT21. SEP 2020 12.45
TEMA: Corona

KØBENHAVN: Københavns Kommunes Center for Mental Sundhed står bag ti webinarer, som kommunens borgere kan deltage i og blive klogere på, hvordan man passer bedst muligt på sig selv i en coronatid. Her kommer psykologer med bud på, hvad man skal være opmærksom på, hvis man oplever symptomer på stress og angst.

- Vores tilbud til københavnere med stress er meget efterspurgte. Jeg er glad for, at vi via de nye webinarer kan nå ud til endnu flere københavnere med gode råd om, hvordan de passer på sig selv. Særligt i en tid, hvor mange måske føler et stort pres som følge af corona, siger sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF).

Ifølge Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har 27 pct. af voksne københavnere et højt stressniveau. Webinarerne handler bl.a. om, hvordan man kan balancere arbejds- og familieliv, eller hvordan man sikrer sin egen mentale sundhed i coronakrisen. Første webinar er 29. september.

ibs

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev