Kerteminde var lige hurtig nok med nedrivningsgodkendelse

KORT NYT21. SEP 2020 11.20

KERTEMINDE: Køberen af den historiske ejendom Skovsbo Gods i Kerteminde Kommune fik hurtigt proces, da kommunen godkendte nedrivningen af en af bygningerne. Men det gik lige hurtigt nok, da Østfyns Museer havde bedt om at få besked inden, men det skete ikke, skriver Fyens Stiftstidende.

Museet havde bedt om, at kommunen skulle give besked, hvis/når der var nyt i byggesagsbehandlingen, da museet gerne ville vurdere, om bygningen var bevaringsværdig. Men det skete ikke, og det var en fejl, erkender kommunen. Skovsbo Gods blev totalfredet i 1918. Men bygningerne rundt om godset er ikke fredet, og museet ville gerne have haft mulighed for at undersøge, om de var såkaldt "bevaringsværdige".

- Det er der, hvor vi må sige, det er gået for stærkt. Det er en fejl, de skulle have været informeret, og det må jeg tage på mine skuldre som chef. Der er et voldsomt arbejdspres på medarbejderne, og de gør alt, hvad de kan for at få sagerne lavet, og så går det for stærkt engang i mellem, og så er der en misser, siger Søren Ravn, chef for Erhverv og Arbejdsmarked, til avisen.

ibs

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev