Risiko for sammenstyrtning lukker idrætshal

KORT NYT15. SEP 2020 6.05

HALSNÆS: Eksterne rådgivere har vurderet, at taget på Hundested Hallen er i risiko for at styrte sammen, og derfor har Halsnæs Kommune valgt at lukke hallen indtil videre, oplyser kommunen.

Under gennemgang har det eksterne ingeniørfirma ifølge kommunen opdaget, at der er en dobbelttagkonstruktion på hallen. Derfor er den samlede vægt inklusiv solceller, som blev monteret for ti år siden, tungere, end konstruktionen er bygget til at bære. 

De daglige brugere af hallen, som både omfatter idrætsforeninger og den lokale skole, vil nu blive omdirigeret til andre haller eller faciliteter. I forhold til taget arbejdes der på forskellige løsningsmodeller, oplyser kommunen.

ak

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev