VEJLE: Under coronavenlige forhold med masser af håndsprit, ekstra personale og afstand løber Vejles Rare Olympiske Lege af stablen for kommunens borgere med diagnoser som udviklingshæmning, adhd og autisme. Det sker 11. september, oplyser kommunen.
- Vi vender tingene lidt på hovedet ved at rykke aktiviteterne tættere på borgerne, så flest mulige kan være med. På Vejle Atletikstadion er der aktiviteter for dem, der bor i eget hjem, men som får pædagogisk støtte, er i beskyttet beskæftigelse eller kommer i værestederne. Men fælles for alle aktiviteter er, at de henvender sig til deltagerne på deres præmisser, forklarer arrangør og sundhedskonsulent Lars Ulrik.
Han forventer omkring 200 deltagere, når der også er aktiviteter på bostederne i kommunen. Her kan borgerne deltage i kendte omgivelser, forklarer han. I år er bliver der dog ikke plads til publikum på bostederne, og på atletikstadionet bliver der indrettet et særligt område til tilskuere. Læs om aktiviteterne ved Vejle Kommune.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.