Borgerlig splid om Kongsgården:
DF vil ud af valgforbund med V i Aarhus

KORT NYT20. AUG 2020 12.16
TEMA: KV21

AARHUS: Plejehjemsskandalen omkring Kongsgården får nu den første politiske konsekvens i Aarhus. Rådmand Jette Skive (DF) vil ikke længere være i valgforbund sammen med Venstre. Rådmanden savnede i forløbet støtte fra den borgerlige samarbejdspartner, oplyser TV2 Østjylland.

Skive er ikke mindst fortørnet over, at medlem af Sundhed og Omsorg udvalget Hans Skou (V) kritiserede størrelsen på advokatregninger over 1.112.694 kr., da kommunen ville forhindre TV2's skjulte optagelser fra plejehjemmet Kongsgården i at nå offentligheden. Han mente, det kunne være gjort med en politianmeldelse, mens Skive anklagede ham for at lyve.

Ved KV17 havde de to fløje i byrådet hvert sit valgforbund, og det borgerlige rummede således både V, DF, K, LA, NB og KD. Som det ofte går, fik de største partier mest ud af samarbejdet - især V men også DF nød godt af det og fik således sine henholdsvis seks og to pladser stemmemæssigt billigere end K og LA med hver en plads, mens NB og KD ikke kom ind.

ka

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev