Ministerium utilfreds:
Faxe kan ikke udføre nationale tests under corona

KORT NYT21. JUN 2020 8.20
TEMA: Corona

FAXE: På trods af coronarestriktioner er Børne- og Undervisningsministeriet ikke tilfreds med, at Faxe Kommune endnu ikke har udført de nationale test, som skolerne skal lave hvert år, skriver Sjællandske. Derfor har ministeriet bedt kommunen rette ind.

Men ifølge formand for børn- og læringsudvalget, Mikkel Dam (LA), har kommunen henvendt sig til ministeriet for at høre, hvordan de mener, at skolerne skal teste uden at gå på kompromis med sikkerheden - uden svar. Han mener nemlig, at skolerne og lærernes ansvar lige nu er at sikre trygge rammer, hvorfor de ikke kan teste, som de plejer. Derfor skal det videre forløb diskuteres på et udvalgsmøde, men:

- Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor man står så hårdt fast på det her. Man aflyser eksaminer og laver fundamentalt om på skoledagen, men det her skal åbenbart løses, koste hvad det vil. Det begriber jeg ikke, og jeg kan åbenbart heller ikke få et svar, siger han til Sjællandske.

eo

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev