Trepartsaftale fordeler 5,4 mia. kr. til flere lærepladser

KORT NYT29. MAJ 2020 6.34

Regeringen og arbejdsmarkedets parter fordeler et overskydende beløb på 5,4 mia. kr. til danske virksomheder for at sikre flere lærepladser, oplyser Beskæftigelsesministeriet. Pengene kommer fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, AUB, hvortil private og offentlige arbejdsgivere betaler et bidrag, der finansierer flere praktikpladser for erhvervsuddannelserne.

De overskydende penge skyldes, at staten har opkrævet for mange penge fra arbejdsgiverne i AUB-bidrag, hvilket har udløst kritik fra Statsrevisorerne. Regeringen er derfor blevet enig med arbejdsmarkedets parter om en løntilskudsordning, så de overskydende penge bruges til at sikre flere lærlingepladser.

Samtidig er parterne blevet enige om, at der skal sikres en fremadrettet balance i indbetalingerne til AUB, fremgår det af aftalen. Indbetalingen for samtlige arbejdsgivere i 2020 på samlet set 1,4 mia.kr. er desuden blevet suspenderet.

Ritzau

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt