Læsø overtager færgeselskab

KORT NYT1. DEC 2019 8.47

LÆSØ: Fra nytår kommer Læsø Kommune til at varetage driften af færgeselskabet Læsø K/S, der får navnet Læsøfærgen, skriver Nordjyske. Det betyder, at færgeselskabets bestyrelse opløses, og at færgedriften fremover bliver organiseret i et kommunalt færgeudvalg, et såkaldt §17 stk. 4 udvalg.

Det betyder, at færgeudvalget udelukkende bliver rådgivende og refererer til kommunalbestyrelsen, som træffer afgørelser. Foreløbig består udvalget af borgmester, viceborgmester, et kommunalbestyrelsesmedlem, en medarbejderrepræsentant, chefkaptajn, vedligeholdelseschef og en færgekyndig repræsentant. Alle medarbejdere i færgeselskabet følger med, men deres ansættelsesforhold skal forhandles.

Med ændringerne bliver der sat punktum for en længere konflikt mellem selskabets bestyrelse og kommunalbestyrelsen, som tre gange har underkendt beslutningen om investering i en ny færge. Undervejs har det ført til adskillige henvendelser til Ankestyrelsen, skriver Nordjyske.

eo

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt