HERNING / MIDTJYLLAND: Herning Kommune og Region Midtjylland strides om, hvem der skal drive et højt specialiseret bosted for udviklingshæmmede. Kommunen vil nu benytte sig af sin ret til at overtage institutionen, men både regionen og de udviklingshæmmedes organisation advarer om, at vil betyde et dårligere tilbud til beboerne, skriver TV2 Midtvest.
- Herning Kommune har den størrelse, faglighed og kompetence, der skal til for at løfte et tilbud af den karakter, siger Anne Marie Søe Nørgaard (V), der er formand for Social- og Sundhedsudvalget i Herning Kommune, mens regionsformand i Midtjylland Anders Kühnau (S) er lodret uenig og mener, skiftet ikke vil komme borgerne til gode.
Det drejer sig om Nørholm i Herning, der er et højt specialiseret bosted, som bliver drevet af Region Midtjylland. Der arbejder 80 personer på Nørholm, og 45 af dem er socialpædagoger. For regionen ville det være et stort tab af ekspertise, hvis bostedet overgår til kommunen. Cirka halvdelen af de beboere der bor på Nørholm, er anbragt der som følge af alvorlig kriminalitet - både drab, voldtægt og brandstiftelse.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.