KØBENHAVN: Skanska har sammen med Gehl Architects udarbejdet en vision for Kløverkvarteret – en bydel, der omfatter 750.000 kvadratmeter med 15.000 boliger – i kanten af Kløvermarken og tæt på Benzinøen på Amager. Det skriver minby.dk.
12 år efter, Københavns daværende overborgmester Ritt Bjerregaard (S) måtte konstatere, at projektet om at bygge billige boliger på Kløvermarken led en krank skæbne, er Skanska nu klar med en vision. Det var placeringen op ad Prøvestenens kemikaliedepoter, der fik borgerne til at protestere, og som ville betyde, at Københavns Kommune skulle af med mellem 6,6 og 11,5 mio. kr. til nedgravede rørledninger, påkørselsbomme til at beskytte rørledninger med opløsningsmidler samt anlæg af jordvold for at imødekomme faren for brand- og eksplosionsulykker fra Benzinøen.
Analyser fra Københavns Kommune viser, at København skal finde plads til 100.000 nye københavnere inden 2030, og Kløverkvarteret vil kunne rumme 15.000 boliger. Området er lige nu et perspektivområde for den fremtidige byudvikling i København. Kløverkvarteret er i dag planlagt til industri, havneområde og tekniske arealer. Hos Skanska vil man dog hellere bygge boliger til københavnerne end at udvikle transporttung industri midt i byen.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.