
AALBORG: Byrådet har i dag godkendt, at Anders Fokdal ansættes som direktør for By- og Landskabsforvaltningen i Aalborg Kommune pr. 1. december, oplyser kommunen.
Han er uddannet cand.oecon. fra Aarhus Universitet. Han har været Økonomichef i By- og Landskabsforvaltningen siden 2017 og afdelingsleder i samme forvaltning siden 2008. Før det, var Anders Fokdal økonomisk konsulent i Løgstør Kommune og efterfølgende i Aalborg Kommune, hvor han blev ansat i 2001. Desuden har han været konstitueret direktør for By- og Landskabsforvaltningen siden juni 2019.
56-årige Anders Fokdal har siddet med ved byrådets budgetprocedurer gennem en årrække og har et indgående kendskab til Aalborg Kommunes organisation, og By- og Landskabsforvaltningen i særdeleshed.
Han er gift og har tre børn på 24, 21 og 17 år. Anders bor i Nibe, hvor han er et kendt ansigt i kraft af sit mangeårige arbejde i den lokale boldklub. Når tiden tillader det, udfordrer Anders sig selv i naturen på 'Cold Hawaii' i National Park Thy.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.