AARHUS / ODENSE: Hvorfor kører letbanen ikke optimalt, når det bliver frostvejr? Det har været ugens gode spørgsmål i Aarhus, hvor den ene af Aarhus Letbanes to ejere, Aarhus Kommune, nu kræver en forklaring. Mandag skal letbanens direktør, Michael Borre, og bestyrelsesformand Steen Stavnsbo, redegøre for den seneste tids driftsforstyrrelser, hvor rim på køreledningerne har sat togene i stå.
Det er langtfra første gang, letbaneledelsen har skullet stå skoleret for at forklare forsinkelser eller aflysninger, men nu har Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) påny tabt tålmodigheden. Både i pressen og på de sociale medier har kritikken haglet ned over letbanens vinterproblemer.
- På baggrund af de aktuelle udfordringer har borgmesteren bedt om at få en status fra letbanens ledelse, oplyser Niels Buch, pressechef i Borgmesterens Afdeling, til TV2 Østjylland.
Direktør i Aarhus Letbane Michael Borre har tidligere oplyst, at der er indkøbt materiale, der kan fjerne is fra køreledningerne, men at det først bliver leveret til januar.
Michael Borre ønsker hverken at kommentere mødeindkaldelsen eller fortælle om mødets indhold overfor TV2 Østjylland.
Direktører i infight
Til gengæld holdt direktøren sig ikke tilbage, da han tidligere på ugen gav sin forgænger på direktørposten, Claus Rehfeld Moshøj, og den tidligere ledelse skylden for letbanens nuværende problemer på grund af manglende fokus på driften.
- Jeg ved ikke, hvor jeg ellers skal kigge hen. Der er indkøbt og leveret et samlet system, der ikke fungerer under de fysiske vilkår, Aarhus Letbane er underlagt, og som burde være forudset. Der er ikke blevet indkøbt hverken vinterpantografer, is-materiel til forebyggelse eller afsat penge i budgettet til iskørsel, som trods alt er den mest kendte metode i Danmark og andre steder, sagde Michael Borre til Århus Stiftstidende, og tilføjede:
- Langt de fleste af vores udfordringer for eksempel med manglende handicaptilgængelighed, passagertællere i alle tog, kommunikationssystemer og kørsel ved løvfald og i frost skyldes, at der ikke er tænkt over det, ikke afsat midler til det eller truffet forkerte beslutninger i indkøbs- og anlægsfasen.
Claus Rehfeld Moshøj afviser til samme avis kritikken:
- Det er noget pinagtigt at høre på her to år efter, og på vej ind i tredje vinter, at alle udfordringer er andres skyld. Så er det heller ikke sværere, men når man ikke forbereder sig, laver de nødvendige aftaler og ikke tager sine forholdsregler, får man problemer med selv mindre udfordringer. Det har letbanen nu, og jeg er dybt ulykkelig over at følge driften, da letbanen ikke overraskende ligger mit hjerte nær. Jeg kan som alle andre bare se måbende til fra sidelinjen, siger Claus Rehfeld Moshøj til Århus Stiftstidende.
'Georg Gearløs-opfindelse' skal få togene afsted
Uanset ansvarets placering fremstår letbanen ikke just fra sin bedste side i offentligheden pt., og håndteringen af de tekniske udfordringer har det med at antage et komisk skær.
Frostproblemerne har således fået letbanen til at indlede udviklingen af sin egen manuelle løsning, hvor letbanens entreprenør monterer koste på en lift og på den måde manuelt kan smøre glycerin på køreledningerne og dermed forhindre frosten i at sætte sig.
- Det er en primitiv metode, som ikke er så effektiv som det udstyr vi får leveret. Det er lidt en Georg Gearløs-opfindelse, men det er for ikke at gøre ingenting, forklarer Michael Borre til Jyllands-Posten.
Han understreger, at man ikke skal forestille sig en medarbejder, der fysisk går og smører køreledningerne. Det er et spørgsmål om at få fundet og sammensat flere aggregater, der kan sprøjte og smøre lige nøjagtig den rigtige mængde glycerin på køreledningerne med det rette tryk, som gør, at frosten forhindres i at sætte sig.
Natten til onsdag blev systemet testet, men det viste sig, at kosten var for stiv. Så natten til torsdag forsøgte man sig med en anden, skriver avisen.
400.000 kr. udbetalt i rejsegaranti
Is har dog ikke været den eneste udfordring den seneste tid.
I oktober var en overrevet køreledning mellem Aarhus H og Dokk1 skyld i aflysninger og forsinkelser. Og i Mørke var der problemer med bommene ved en letbaneoverkørsel. Det fik utålmodige bilister til at krydse overskæringen, selvom bommene var nede.
Og udgifterne hober sig også op. Alene i oktober måned har Midttrafik udbetalt 86.414 kr. i rejsegaranti til letbanepassagerer, skriver Jyllands-Posten. Midttrafiks rejsegaranti dækker nemlig passagernes udgifter til bil eller taxa, hvis forsinkelser i den kollektive trafik er skyld i, at passagerer bliver mere end 20 minutter forsinket til deres rejsemål.
Og det sidste halve år, efter letbanen åbnede på Djursland, er udgifterne til rejsegaranti eksploderet. Siden maj har letbanens store driftsproblemer kostet 410.000 kr. - altså knap en halv mio. kr. i rejsegaranti. Værst var det i sommerferiemåneden juli, hvor der blev udbetalt i alt 87.057 kr. fordelt på 243 kunder, der ikke kunne komme frem til deres bestemmelsessted pga. letbanens forsinkelser.
Til sammenligning brugte Midttrafik i årets første fire måneder 19.386 kr. på rejsegaranti til letbanepassagerer svarende til knap 5.000 kr. per dag.
Regningen for forsinkelserne sendes videre til Aarhus Letbane, men bestyrelsesformand i Midttrafik, Claus Wistoft, er ikke imponeret. Medarbejderne i kundeservice er, som han siger, 'tyndslidte, fordi de får al balladen.' Det er ikke holdbart, siger han.
Optimistiske passagertal i Odense
Og altimens følger man begivenhederne med interesse fra Odense, hvor man forsøger at undgå fejlene fra Aarhus, men til gengæld er løbet ind i sine egne problemer halvandet år før togene skal fragte passagerere.
Ligesom i Aarhus skal letbanen i Odense etableres i etaper, og når fynboerne når til nummer to, bliver det med en klækkelig regning til skatteborgerne, fremgår det af tal fra Borgmesterforvaltningen, som TV2 Fyn er kommet i besiddelse af.
Her fremgår det, at forvaltningen forventer 1,9 millioner årlige passagerer for letbanens etape 2. Billetindtægter kan ikke dække alle udgifter. Derfor regner kommunen med at betale 65 mio. kr. i årligt bidrag. Det svarer til 34 kr. per passager, eller cirka ti gange så meget, som udgiften er beregnet til per passager i etape 1.
Her er der budgetteret med 9,8 millioner passagerere årligt, hvis regnestykket skal holde, men næsten ti mio. passagerer i 2021 er urealistisk, lyder det fra en lektor i trafik, som TV 2 Fyn har forelagt beregningerne.
- Jeg tror ikke, at man når det passagermål, man har sat sig, lyder det fra Niels Agerholm, der er sektionsleder og lektor ved Veje, Trafik og Transport på Aalborg Universitet, som skeler til Aarhus Letbane i sin kritik af det forventede passagertal i Odense.
- Erfaringerne fra Aarhus viser, at det er svært at få nok passagerer med ombord på letbanen. Der er ikke nogen grund til at tro, at det bliver nemmere i Odense efter en lang periode, hvor den kollektive trafik har været underdrejet på grund af en opgravet bymidte, siger Niels Agerholm til TV2 Fyn, og henviser til, at Aarhus Letbane mangler en tredjedel af det budgetterede passagertal.
Etape 2 er ikke vedtaget i Odense, hvor man foreløbig har afsat et millionbeløb til en VVM-undersøgelse. Skeler man til Aarhus, har man heller ikke her endnu besluttet sig endeligt for anden etape af letbanen, men første etape har jo også givet rigeligt at se til.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
