Mariagerfjord henter ny skolechef i Aarhus

KORT NYT1. NOV 2019 13.24

MARIAGERFJORD: Berit Vinther er ny chef for dagtilbud og skoler i Mariagerfjord Kommune fra 1. december, oplyser kommunen. Der er tale om en ny stilling, der skal samle ansvaret for børnepasning og skole i én afdeling. 

- Hensigten er at skabe en stærkere rød tråd i børnenes liv, fra de begynder i pasning, til de forlader folkeskolen og forhåbentligt er klar til en ungdomsuddannelse, siger velfærdsdirektør Peter Møller Rasmussen, som Berit Vinther kommer til at referere til.

Berit Vinther kommer fra en stiling som områdechef for Børn og Unge i Aarhus Kommune. Før det har Berit været leder af dagplejen i Favrskov Kommune og tidligere Hadsten Kommune. 

esl

Se flere stillinger
Nyhedsbrev