Danskere aner ikke, at EU bruger penge lige uden for deres dør
'Vi kan se, at der er mest opmærksomhed på samhørighedspolitik i de nyere medlemsstater. Det er også stater, som har fået mest gavn af støtte over den sidste 50 år. Det modsatte er tilfældet i de medlemsstater, som har været med i lang tid, fx Portugal, som afhænger mest af politikken', sagde Marc Lemaître, her med formand for regionsudvalget, Karl-Heinz Lambertz, i baggrunden.
Foto: © European Union / John Thys

Danskere aner ikke, at EU bruger penge lige uden for deres dør

En lille del af danskerne kender til et projekt, som EU medfinansierer via den pose penge, som kommuner og regioner kan søge en del af. Det skal vi ikke være tilfredse med, mener direktør i kommissionen.

Slagelse og Holbæk kommuner arbejder på at hjælpe unge med en psykisk lidelse med at få en uddannelse. Aalborg Kommune forsøger at mindske affald i byen, og i Syddanmark er projektet e-patient, som skal udvikle digitale koncepter til at gøre kommunikation med patienter nemmere.

Og hvad har de tre projekter så tilfælles? Jo, de eksisterer alle sammen, fordi EU har postet penge i dem. Men det er der bare ikke rigtig nogen, der ved. Sådan lød det i Bruxelles denne uge, hvor dknyt var til stede under 'Week of Regions and Cities'.

Her blev det blandt andet diskuteret, hvordan EU skal forholde sig til, at det i gennemsnit er under halvdelen af alle EU-borgere, der har hørt om et lignende projekt. Et projekt, som er finansieret af udviklingsfondene og tilrettelagt ud fra samhørighedspolitikkens principper.

- Det skal vi ikke være tilfredse med. Det er den eneste politik, hvor lokale og nationale beslutningstagere og EU kan samarbejde så konkret, sagde Marc Lemaître, generaldirektør for regional udvikling i EU-kommissionen.

Tættere på borgerne
Kun et fåtal af danskerne er klar over, hvad EU's udviklingsfonde er for nogle størrelser. Helt præcist 15 pct. Og det er på trods af, at de fonde, som danske regioner kan søge penge fra, udgør lige omkring en tredjedel af hele EU's budget. Det viser en undersøgelse, som EU-kommissionen og det europæiske regionsudvalg har foretaget.

Klara Dobrev, som er vicepræsident i Europa-Parlamentet, mener, at man bør gøre fondene mere fleksible og mindre rigide i forhold til at leve op til fx krav og tidsfrister.

- De bedste projekter var dem, som blev designet af borgere. Derfor skal de europæiske fonde så tæt på borgerne som muligt, fordi det er dem, der ved, hvad de har brug for. Vi har nogle principper i EU, som ikke altid svarer til det, borgerne gerne vil, sagde hun.

Mens hun ønsker at omlægge proceduren bare en lille smule med det kommende budget for EU fra 2021-2027, håber Marc Lemaître, at de penge, som kommissionen allerede har afsat til kommunikation, kan hjælpe med at øge opmærksomheden på politikken og fondene.

Holbæk fik i de førnævnte projekter for eksempel lige knap otte mio. kr., Slagelse lige under 19 mio. kr., Aalborg omkring en halv mio. kr. og Syddanmark lige knap fire mio. kr.

Find hele undersøgelsen her.

  • Regionsudvalget repræsenterer kommuner og regioner i EU's medlemslande og arbejder med samhørigspolitikken.
  • Den skal blandt andet sikre, at medlemslande ikke kun har indflydelse på nationalt niveau.
  • Den skal også sikre, at områder i EU bliver mere udviklede og ligestillede, og at borgere på tværs af landene får bedre vilkår.

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev