Struer får ny bank efter hvidvaskskandale

KORT NYT3. OKT 2019 11.58

STRUER: Blandt flere kommuner valgte Struer sidste år at sende sine bankforretninger i udbud efter hvidvaskskandalen i Danske Bank. Efter tre bankers bud på opgaven, er Struers valg faldet på Sparekassen Vendsyssel, som overtager kommunens daglige bankforretninger fra 1. december. 

Sparekassen gav ifølge kommunen de laveste årlige omkostninger, og udbuddene er forberedt efter KL's governanceprincipper fra juni, hvor de fælles forventninger til kommunernes bankleverandører er formuleret. 

Det var økonomi-, erhvervs- og bosætningsudvalget, der i november sidste år besluttede at sende bankforretnignern i udbud, så Danske Banks afløser var klar, når kontrakten udløb. Og det er den altså nu. Kommunen har i perioden fået ekstern rådgivning til at vurdere og sammenligne de forskellige tilbud.

ibs

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt