En stribe forslag fra lovkataloget bygger på enighed fra tidligere

Efterarbejde på aftaler indgået for længst med brede flertal.

FOLKETINGET: En del lovgivningsarbejde foregår uspektakulært og i stor enighed uanset partifarver, og for de 20 lovforslag fra regeringens lovkatalog gælder det bogstaveligt for i hvert fald 11 af dem og til en vis grad for yderligere tre.

Af de 11 er to regulære genfremsættelser af tidligere lovforslag, der ikke nåede at blive behandlet inden FV19 og hvor sagsgangen gennem lovmaskineriet derfor skal genstartes. Det gælder dels et lovforslag om styrket behandlingsgaranti for personer med et stofmisbrug samt hjemmel til, at kommunerne kan anvende gavekort som led i behandlingen for at mindske frafald, dels et lovforslag om forbedret adgang til erstatning for patienter, som på grund af ressourcemangel i regionerne indkaldes for sent til kræftscreening og skades af forsinkelsen.

Begge disse lovforslag genfremsættes allerede her i oktober, mens november og december byder på henholdsvis to og en enkelt udmøntning af aftaler fra den tidligere regerings tid, som den nuværende er med i, og som der derfor stadig er flertal for. Det gælder dels et lovforslag om blandt andet lokalplanlægning for sommerhusområder og såkaldte forsøgsprojekter til fremme af kyst- og naturturisme (november), dels et lovforslag om forenkling og skærpelse af reglerne om sanktioner i kontanthjælpssystemet, så kommunerne får lettere ved dem og sikre, at ydelsesmodtagere reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet (også november) og endelig et lovforslag om en anmeldelsesordning for ejendomme, der skal modvirke udlejning af uegnede boliger (december).

Foruden de nævnte rummer lovkataloget seks lovforslag, som er opfølgninger på en række brede aftaler mellem alle eller næsten alle partier i Folketinget.

Det gælder så forskellige ting som et lovforslag om muligheden for at oprette en 'Grøn pulje' der skal tilskynde kommunerne til at udbygge vedvarende energi (februar) og et lovforslag om nye muligheder for gældsinddrivelse til det offentlige og til kommunalt ejede forsyningsvirksomheder (november). Fælles for de to er, at de bygger på aftaler, som alle Folketingets daværende ni partier stod bag.

Udgiftslofter
Næsten lige så bred tilslutning var der til de aftaler, som to andre lovforslag bygger på, nemlig alle undtagen Enhedslisten. Det gælder et lovforslag om frivillighed for kommunerne, når det gælder at indhente lægeattest til første opfølgningssamtale (november), dels et lovforslag om at gøre det muligt for kommunerne at træffe samlede afgørelser efter både serviceloven og beskæftigelsesindsatsloven (februar).

Endelig, med endnu lidt mindre opslutning, yderligere to lovforslag, der bygger på aftaler som foruden Enhedslisten også Alternativet stod udenfor. Det gælder dels et lovforslag kommunale pligter i henseende til beskyttelse af drikkevandsboringer (oktober), dels et lovforslag med nogle justeringer af blandt andet loven om kommunal indsats for unge under 25 år (november).

Yderligere tre lovforslag har direkte relevans for kommuner og regioner, nemlig fastsættelse af udgiftslofter for forskellige finansår. Lofterne for 2020, 2021 og 2022 kommer i ét lovforslag, der er en konsekvens af finansloven, mens lofterne for 2023 kommer i et lovforslag for sig, begge her i oktober. Til august næste år følger endnu et lovforslag med lofterne for 2024. Alle teknikaliteter hvor det politiske indhold ligger i andre love.

 

Artiklen er den tredje og sidste i en miniserie om de lovforslag i regeringens lovkatalog, der vedrører kommunerne og regionerne. Se også:

Miniserien slutter hermed.
 
 
 
 
 
 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev